Hvad jeg prøver at lære mine børn

IMG_3988I formiddag skulle huset have været fyldt af dejlige damer og små lækre babyer. Men lige præcis idag var det faktisk dejligt at de små var syge og mødrene derfor meldte fra. Ikke fordi det altid er sådan, men fordi det var en aktiv weekend -og en aktiv mandag og det også var meningen at det skulle være en særdeles aktiv tirsdag. Men pludselig, uden at jeg skulle skuffe nogen og melde fra, blev formiddagen min egen -og lillesøsters selvfølgelig- og det var bare lige hvad vi trængte til.

Vi har brugt den på alt og ingenting. Gået en tur i haven og taget billeder mens sneen dalede ned og lillesøster sad dejligt lunt og puttede i viklen på min mave. Vi har leget med gåvogn, klodser og ærteposer og det lykkedes mig at snyde mig til et billede med de to små bisser i undermunden som er kommet indenfor de sidste par uger. Og nu mens lillesøster sover er det tid til lidt mor-tid med bloggen, en cookie og et nyt strikketøj som jeg glæder mig til at komme godt igang med.

Men det jeg egentlig har på hjerte idag starter et helt andet sted, da Twilight den anden dag spurgte: “Mor hvorfor kan jeg egentlig ikke alting?”. Og det der gik op for mig, at jeg var ved at forsøge at lære hende noget jeg først selv har lært indenfor de sidste år.

Det var faktisk ikke noget jeg havde tænkt over at jeg ville forsøge at lære Twilight da jeg på et af hendes spørgsmål om,”om hun ikke lige kunne nå en legeaftale før det der gymnastisk arrangement, og om vi ikke bare kunne rykke fredagsfilmen et par timer til hun kom hjem”, svarede; at man ikke kan alting – og at man derfor nogengange må vælge. Og lige præcis denne sætning “man kan ikke alting” har hun undret sig over flere gange siden. Og det er jo også lidt underligt – for tendensen idag er jo ret omvendt er min fornemmelse. Måske noget i retningen af at hvis noget kan presses ind i kalenderen – så har man også tiden til det.

Og det er jo også først de senere år at jeg har fundet ud af at sådan fungere det ikke for mig (det tror jeg egentlig ikke det gør for ret mange). Jeg har brug for noget rum til at rekreere, reflektere over hvad der er sket og slappe af. Det tror jeg også mine unger har, derfor planlægger jeg deres tid så der er nok at tid til at slappe af “dutte rundt”. Som f.eks. igår hvor de, efter en meget aktiv søndag, tullede rundt i nattøj, lavede huler, malede i malebøger og lyttede til lydbog. Det var først da eftermiddagen så småt begyndte at der kom rigtig liv i øjnene på dem og de var klar på at der egentlig skulle ske noget.

Og nu, nu er det min tur til at “dutte lidt” – eller stene med strikketøjet og stilheden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s