Julen = alle andres fest

IMG_5757Julen er hjerternes fest, det er børnenes fest, det er nissernes fest og måske også englenes. Det er i hvert tilfælde bedsteforældrenes fest og helt klart også butiksejernes fest. Men en ting er jeg helt sikker på; det er ikke mødrenes fest. Det er hyggeligt ja, og socialt, og iklædt en masse pynt. Men det er altså ikke særlig festligt, i min optik, at kampsvede i et køkken mens man med præstationsangst op over begge ører forsøger at anrette årets måske vigtigste måltid for en stor og forventningsfuld familie. Måske er det derfor at det ikke er helt løgn at jeg i løbet af efteråret opdagede at der var ved at snige sig en lille smule jule-had ind i mit ellers okay-glade julehjerte. For der er simpelthen så meget ved julen der ikke giver mening.

Nu tales der ofte om den her stakkels børnefamilie i medierne, mens det er ved at gå op for os at det måske er lidt utopisk at samle de fleste af livets vigtigste og mest tidsslugende opgaver (parforhold, børn, karriere x 2) i det samme årti. Men en måned hvor regnestykket på ingen måde lader sig gå op for den stakkels børnefamilie, er i december. For i december er listen af ”skal og burde” ikke bare sådan almindelig lang, der er den nærmest uendelig. Og jeg vil væde med, at om jeg så arbejder på ”projekt jul” døgnet rundt i 24 dage, så vil der stadig falde et par bemærkninger om noget der manglede, eller jeg ville møde en lille skuffet sjæl der måske ikke manglede guf, mad eller gaver, men så lidt ro og opmærksomhed fra hans eller hendes fortravlede mor. Kan enderne overhovedet nå hinanden i december? Det tvivler jeg på.

Med udsigt til en katastrofal jul som allerede i oktober havde været baggrund for mere en én tårevædet snak med Mande, fik vi en komplet unik og genial ide. Vi viskede juletavlen ren og startede forfra med tanke på hvor lidt vi kunne komme af sted med at lave og så stadig bevare julen og den særlige julestemning. Pakkekalenderen blev skåret ned til en advendtskalender, de 15 forskellige hjemmelavede julesmåkager og guf, blev skåret ned til 5. Vi lavede en julegave-liste, så vi i stedet for at købe 8 voksenjulegaver, nu kun skal købe én hver og så er den fra hele familien. Vi har planer om at købe alle julegaver over nettet, helst på en enkelt aften så vi ikke skal slæbe hele flokken af børn ud og ind af butikker hver weekend i flere uger.

Og så det mest geniale af det hele: jeg kastede håndklædet i ringen og spurgte min fantastiske svigermor om hun ikke ville stå for julemiddagen. Bare tanken om at stå 8-12 timer i køkkenet over et par dage, med en lille 11 måneder gammel baby skiftevis om benet, på ryggen og på ballade rundt i huset var bare for meget for min sarte sjæl. Det ville helt klart ikke gøre noget godt for hverken præstationsangsten, sveden, eller for en hyggelig jul, med en ked af det baby. Og selvfølgelig vil jeg hjælpe og det vil Mande også, for lillesøster både sover og hygger sig med resten af familien lidt her og der. Men nøj hvor gør det stor forskel at opgive rollen som selvopofrende ”heltinde” i familien og i stedet dele ansvaret for hele familiens jul med andre. Jul på denne her måde er faktisk så overskuelig og afslappet at jeg allerede så småt er ved at glæde mig.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s