Engang er det mig

image

Vi er på biblioteket, børnene og jeg. Twilight på 5 år læser bog for lillesøster på 6 måneder. Jeg læser for de store mens lillesøster leger på gulvet og lader hele biblioteket vide at hun har fundet sin stemme. De store har konflikt optrapning, jeg lytter med, men de klarer den uden indblanding. Jeg “læser” røre-bog med lillesøster, der helst bare vil smage på herlighederne. De store finder bøger i mængder og snart fylder vi et helt bord. Lynild på 4 år sidder ved børnecomputeren og opdaterer os hver 15 sek om de nyeste udviklinger i hans “farve-dyrs-tegning”.

Pludselig kan jeg høre nogen tale om os. Jeg kigger op og ser en bedstemor-lignende kvinde kommentere til bibliotekaren at det ser hyggeligt ud, hun nikker bekræftende. Jeg smiler og kigger væk. Jeg tror ikke de opdagede at jeg så dem.

Pludselig betragter jeg os udefra – det ser liså hyggeligt og småbørns-kaos agtigt ud, som det er. Og jeg bliver sørgmodig. Engang er det mig der sender lange øjne efter mødre der sidder med deres små børn omkring sig. Mig der længes efter at kunne stikke næsen dybt ned i blødt børnehår og dufte dem.

Og så trykker jeg dem extra hårdt ind til mig og nyder nuet lidt extra. Betragter dem mens de kommunikerer og oplever. Snuser dybt og håber at jeg kan huske de små detaljer. En lille hånd mod bogen. En søster der læser højt med stor indlevelse. Min store dreng der fordyber sig i en bog. Det er det eneste jeg har; nuet.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s