Til døden os skiller…

lidt bryllupsbillederSnakkede med et kærestepar for lidt tid siden om blev helt nostalgisk ved tanken om hvordan det hele startede for os.

Vi var barndomskærester – eller hvad det nu hedder når man som 10 årig får en lille lap papir stukket i hånden hvor der står “skal vi komme sammen” og man svarer “ja”. Men det varede ikke mere end 14 dage og så gik der 7 år før vores veje igen krydsede. Jeg var blevet leder for noget frivilligt skolearbejde på det gymnasium jeg gik på, skrev en mail til hovedkontoret og fik en mail tilbage “mvh. Morten Iversen”.

Jeg kan huske vores første møde. At jeg overvejede hvordan jeg skulle have mit hår og besluttede at det nok var bedst at have det hængende. At jeg havde svært ved ikke at smile og at jeg sad og spise et grønt æble mens vi sad og snakkede. Det var hyggeligt, han var behagelig, venlig og nem at være sammen med. Det er han nemlig – behageligt selskab, god til at få mennesker til at føle sig godt tilpas.

Vi mailede frem om tilbage – delte tanker om stort og småt. Blev gode venner. Det var lidt “hånd i handske” agtigt. Vi passede godt sammen, kemien var god. Han gjorde mig glad – han blev mit solskin med hans milde og positive sind. Men han var ikke noget for mig. Han var for vild, humoristisk og flippet. Det fortalte jeg ham flere gange når han gjorde det klart hvad han synes om “os to”.

Jeg var også forelsket i en anden, en jeg troede passede bedre til mit billede af hvem jeg havde brug for. Og det var først da det brat gik op for mig at det var en illusion og ikke et menneske jeg var forelsket i, at jeg fattede at jeg var ved at miste min bedste ven.

Derefter fulgte nogle ubehagelige måneder med fortrydelser, tvivl og håb. Og det var først da vi gik vedsiden af hinanden og jeg kunne mærke benene ryste under ham, at jeg vidste at han ville spørge mig igen “skal vi komme sammen?” – eller næsten. Det var også hans rystende ben der røbede ham, da han ville fri til mig. Sjovt nok rystede de slet ikke da vi sagde “ja” foran præsten.

Han er stadig vild og humoristisk – men det er noget af det jeg nu elsker aller mest ved ham. Han er mit solskin, min bedste ven og det menneske jeg er aller mest tryg ved; loyal og karaktérstærk som få. Jeg er forblændet af dig Morten Iversen – og simpelthen så stolt af at være gift med dig. 8 år idag – snart 10 år siden mit andet ja til dig – snart 19 år siden mit første. Elsker at elske dig<3<3

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s