Den største gave

Måske er den største gave hjemmelivet har givet mig; oplevelsen af ejerskab og af at være ekspert i mine unger. Et eller andet sted var det ret trygt at levere min lille pige til hendes dagplejemor, for hun vidste tydeligvis hvad hun havde gang i – og det gjorde jeg altså ikke altid! Og i børnehaven formåede de at sikre at børnene havde en fest – at de blev stimuleret på alle tangenter -og jeg kunne jo umuligt tilbyde det samme.

Men efter sådan en dag som idag, hvor jeg har været alene fra kl 8 til putning med alle tre unger, så føler jeg mig virkelig kompetent. Jeg har lært noget af at være hjemme med dem. Jeg er ikke i tvivl – jeg VED hvad de har brug for. Jeg ved hvad der er for lidt og hvad der er for meget stimulans og aktivitet. Jeg ved hvad der er den rette mængde mad, hvor mange gange det er fair at bede dem gå på toilettet. Jeg kan irettesætte dem så de forstår det på en god måde (for det meste) og jeg kan skabe en god dag for os alle fire (selvom det godt kan give sved på panden).

Jeg kan jonglere mellem at vugge barnevogn, puste på fingde der er blevet klemt, løse konflikter, lytte til tunge ord, skifte eksplotionsbleer, vende sindsstemninger, dele kram og søde ord, skabe stilhed til at amme, finde på fis og ballade, forlænge tålmodighed og skabe små øjeblikke med nærhed. Jeg ved aldrig helt hvad næste øjeblik vil bringe – for børn er ikke robotter, men ingen kan forudsige det bedre end mig. Ingen er mere kompetent til mine unger end jeg er.

For 2 år siden kunne jeg ikke hvad jeg kan idag. For 2 år siden ville en hel hel dag alene med 3 børn have lydt skræmmende i mine ører. Idag har jeg nydt dem, grint fra hjertet flere gange, været vred et par minutter, slappet af, haft travlt, været praktisk, været nærværende, bekymret mig, været spontan/kreativ og elsket dem over ende. Og jeg har haft følelsen af at “det her det kan jeg – jeg er den bedste til mine børn – vi er gode sammen”.

Reklamer

2 thoughts on “Den største gave

  1. Søde Maria. Jeg nyder at du er “tilbage” med dine dejlige reflekterende indlæg. Hvor er det også skønt at mærke din voksende selvtillid som mor til 3. Ja, man vokser jo med opgaven, og jeg beundrer den dybe relation, som du skaber til dine børn. Tak for din skønne blog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s