Ikke en god gerning.

IMG_8867Selvom det bliver mere og mere “normalt” at være hjemmegående mor, så er det stadig tilpas “moderne” til at man får en lidt sjov bemærkning hist og her. En af de vinkler jeg har “tygget” lidt på, er det der med at man går hjemme “for børnenes skyld”. Sådan fremlagde de det også i tvavisen for nogle måneder siden; at hvor kvinden før i tiden gik hjemme for at kunne servicere manden, så gør hun det idag for børnenes skyld.

Og ja – og nej. For jo, det er selvfølgelig også for børnenes skyld. Jeg tror ikke at nogen børn under 2 har lyst til at komme hjemmefra – heller ikke at de har “godt” af det. Og jeg tror heller ikke at nogen børn under 6 har lyst til, brug for eller “godt” af at være hjemmefra 8 timer hver dag.

Men i den optik er det jo liså meget for Mandens skyld. Jeg kender en mand der ikke har lyst til at lave huslige ting i sin fritid hvis han kan slippe for det. Og jeg kender også en mand der synes at det er rart med rart på at komme hjem til glade børn der er med på leg og hygge, i stedet for trætte børn der bare skal “overleves”.

I virkeligheden tænker jeg at jeg måske mest går hjemme for min egen skyld. Fordi jeg ikke har lyst til et stresset liv med dårlig samvittighed som topping. Fordi jeg savner min familie fuldstændig vandvittigt hvis jeg skal undvære dem 8 timer hver dag. Fordi tiden går alt alt for hurtigt – også selvom jeg bruger en masse tid med dem – og jeg har ikke lyst til at gå glip af et eneste øjeblik, for det kommer ikke igen. Fordi, hvis børnene ikke er okay, så er jeg ikke okay. Hvis jeg afleverer børn der hellere ville have deres mor, så gør det ondt langt ind i sjælen.

Og måske er det i virkeligheden fuldstændig vandvittigt at “dele” det op på den måde; i mandens, børnenes og moderens behov. For hvem kan adskille dem. Selvom vores kroppe er adskildte så er vore sjæle sammenføjede. Lisom mit dårlige (og gode) humør smitter resten af familien, sådan påvirker børnenes trivsel (eller manglende trivsel) mig dybt. Lisom børnene fornemmer min sindsstemning og selv de mindste ubalancer mellem Morten og jeg. Sådan fornemmer jeg hvis de ikke er helt okay – hvis de er bare lidt utrygge, lidt trætte, lidt tryghedssøgende.

Måske er det derfor at det virker forkert på mig at jeg skulle gå hjemme “for børnenes skyld” – fordi det i virkeligheden er liså meget for min egen. Fordi børnenes trivsel er sammenhængende med min trivsel og omvendt. Fordi vi ikke kan adskilles – og ikke ønsker at blive adskildt – endnu i hvert tilfælde.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s