Det er hårdt at være børnefamilie

solbillede“Jeg er godt klar over at det er hårdt at være børnefamilie…” kommenterede en veninde i en sammenhæng. Jeg bemærkede det ikke nærmere, måske fordi sætningen passede meget godt med vores hverdag; vi stod med et sygt spædbarn mens de to store stadig var ved at omstille sig til deres nye roller. Men siden har jeg tænkt en del over det; synes jeg egentlig at det er hårdt at være børnefamilie?

Ja, det er død-kedeligt ind imellem at lægge vasketøj sammen, lave madplaner, ryde op og lege med lego i uendeligheder (ja – det synes jeg faktisk!). Og ind imellem, når jeg bare ikke kan finde et gram af overskud og har brugt en alt for stor del af min søvn på at trøste, fordele saltvand i små næsebor, trøste, suge lille næse for snot, trøste, uddele panodil, trøste, amme og lulle i søvn, så er det også hårdt. Så hårdt at jeg knytter mine hænder og bestemmer mig for at den mest fornuftige afslutning på et raseri anfald fra en 3 årig, må være et afsnit lillenørd – så jeg lige har mulighed for at sunde mig og få vreden ud af kroppen:D

Men jeg synes faktisk at det sådan generelt er helt fantastisk at være børnefamilie. Vi snakker tit om dagens tre bedste oplevelser inden vi lægger os til at sove, og sjældent kan jeg ikke huske tre små vidunderlige øjeblikke; eksempelvis hvor jeg har holdt en lille babyhånd i min i et smukt og stille øjeblik, har haft en nærværende snak med en af de store eller har beundret skyerne/en extra fin mariehøne vi har fundet. Og det er der heldivis meget af i vores hverdag. Tid til at nyde de der magiske øjeblikke med fuld tilstedeværelse og nærvær. Og lige præcis det, er noget af det bedste jeg ved.

Omvendt synes jeg det var hårdt da jeg skulle slå knuder på mig selv og forsøge at rive min 2 årige søns arme af mig og proppe ham i armene på en dagplejemor han godt nok kendte, men ikke havde lyst til at være sammen med efter en lang sommerferie. Eller skulle indkøre en 3 årig i børnehave på få dage fordi jeg havde et speciale ventende på skrivebordet. Eller de gange hvor jeg i samme periode har hentet nogle trætte og brugte børn og brugt resten af dagen på at “holde sammen på stumperne” inden vi nåede et tidspunkt hvor man kunne putte dem med et rimeligt håb om at de sov til et tidspunkt der mindede om morgen. Det var hårdt fordi hverken børnene eller jeg havde overskud til at nyde hinanden, vi overlevede mest bare til vi kom frem til målet; nattesøvn eller en hyggefilm, et eller andet der kunne give os lidt ro hver især.

Jeg er sikker på at ligningen ville se anderledes ud for en anden. Nogen ville synes det var hårdt ikke at have udsigt til tre ugers charter rejse hvert år, eller ikke at bo i eget hus. Men for mig ser den sådan her ud; Små børn + masser af tid + mentalt overskud = skønt at være børnefamilie – også selvom det koger over engang imellem:)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s