1000 grunde

DSC_1079Der har været 1000 grunde til at jeg “er faldet af på den” når det kommer til at skrive blog. Og da jeg har prøvet det før ved jeg at det ikke rigtig giver mening at love bod og bedring, for det sker igen. Når der sker alt for meget indeni og omkring mig så er det kun de aller vigtigste prioriteter der bliver opfyldt – og nej, det er desværre ikke bloggen;) Så børnene har fået al det nærvær, kærlighed og kram de kunne ønske sig, men mine gulve har været klistrede, mine vinduer uendelig beskidte og vi har set alt for få mennesker.

Til gengæld vidner en fordybning i sofaen om at min bækkenløsningsramte kæmpe store gravidkrop har ligget ned flere timer hver dag. Og antallet af gange hvor jeg har hentet børnene i børnehave med sovestriber i ansigtet vidner om, at mens min krop har lavet et lille nyt menneske, så har den krævet extra meget søvn og hvile. Men nu er der efterhånden kun en uges tid til termin og jeg glæder mig. Ikke kun til at slippe for besværet, men mest af alt til at dufte min bløde baby, til at have hende slynget tæt på kroppen og til at lade tiden stå stille et par uger.

Lisom da de andre blev født, forbereder vi os på at få vores liv og hverdag vendt på hovedet. At starte forfra på en eller anden måde. Fra at jeg, da vi ventede Twilight, havde en forestilling om at det ikke ville ændre vores liv særlig meget, velkommer og anerkender jeg nu at en baby vil ændre alt. Ej, måske ikke alt i længden – men det vil nok føles sådan til at starte med -. Og det er helt okay. Vi har ikke alt muligt andet der er vigtigere end at omstille os fra livet som 4, til livet som 5. Ikke noget der er vigtigere end at lære vores lille nye skat at kende og give hende en tryg og rolig start på livet. Så ja, det kommer nok ikke til at ændre sig så forfærdeligt meget med min manglende opmærksomhed på bloggen. Dog håber jeg at jeg engang i fremtiden vil genvinde så meget overskud at jeg faktisk kan sætte mig ned og tænke to sammenhængende tanker efter børnene er puttet igen…

Reklamer

5 thoughts on “1000 grunde

  1. hvor er det dejligt at høre lidt… og godt at det hele skrider sikkert fremad med den lille som er på vej…. men man husker jo selvfølgelig hvor hårdt sådan en graviditet kan være, især mod slutningen.
    Selvfølgelig vil fremtiden bringe mere overskud på sigt, og indtil da hedder det så blot “at væbne sig med tålmodighed” til de dejlige positive og indsigtsfulde indlæg igen kommer strømmende fra dig. Håber at fødsel og babystart går rigtig godt for jeres familie… Held og lykke med det hele:-)

  2. Kære Maria
    Tak for en fin og sanselig blog. Vi lever lidt ligesom jer, dog med fjernesyn, der bliver brugt af børnene en halv time om dagen. Jeg er mega kedelig og hård i hverdagene, dog mere blød i weekenderne med “fjernsynskiggeriet”. Det er en gave, jeg giver dem, synes jeg selv;)
    Vi fik vores 3. barn i april. En fin lille dreng. Det var vildt, stort og en helt ny situation at stå med tre dejlige børn. Jeg bliver så glad, når du skriver, at I forbereder jer på det. Vi gjorde ikke så meget ud af at forberede, og det har vi mærket på de to “store”.
    Vi er nu ved at finde ind i en ny familiestruktur, der respekterer os alle og hver vores små særligheder. Det tog sin tid, og det var hårdt med babygråd og en grædende storesøster og en utålmodig storebror…og en træt mor med brystbetændelse. Der findes de dage, hvor alting føles så hårdt, Men det vildeste er jo, at jeg i dag ikke kan huske det mere. Der kommer hele tiden en ny tid, et nyt øjeblik. Og den største gave, jeg giver mig selv og min familie hver dag er, at vi har tid. At vi har mulighed for at hele den sorg, der naturligt følger med i kølvandet på noget så smukt, som en fødsel af et lille nyt menneskebarn. En familie går i stykker, og alle må finde en ny plads.
    At vi har tid giver plads til at sørge, reagere og på et eller andet tidspunkt at finde hvile…og en plads. Det er smukt at læse, at I værner om netop dette allerede nu. Så vil det ikke føles som et “afsavn”, men kan også ses som en gave til at lære sig selv og hinanden endnu mere at kende.
    jeg ønsker dig og din familie en dejlig sidste tid som 4 og en fredfyldt, vild og stor tid som 5.
    Jeg er taknemmelig over at vi er 5, og jeg sender dig over bloggen et lys i vintermørket til det hårdt ramte bækken;)

    Tak for tippet om bogen af Lena Bergstrøm. Den vil jeg helt klart læse.

    Bedste hilsner fra
    Ina

    • Tak for din kommentar Ina:) hvor er det dejligt at høre om “livet på den anden side”, at selvom det er hårdt finder familien en ny form og måde at fungere på. Jeg ligger her med 7 dage gamle baby Lucia på maven mens jeg skriver. Lige nu er det hele stort og vildt og nyt og jeg er spændt på hvordan de næste måneder vil forløbe.
      Mvh. Maria

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s