Efter alt for mange år med fryseren fyldt med fedtede æbleskiver fra rema har jeg i år købt min egen æbleskive pande. Det passer også godt ind i temaet “bag alt brød selv” som jeg har arbejdet på siden jeg blev hjemmegående. En smule avanceret har jeg fundet ud af at det er, i hvert tilfælde, hvis de skal være flotte runde. Men super lækkert og dejligt at vide hvad vi stopper i børnene.
Med kun to måneder til termin stor-nyder jeg lejligheder som idag, til at tage til teater med børnene endnu mere. At stykket så omhandlede en bossy store abe, der ville bestemme over den lille gør det kun bedre. Det tema kender vi nemlig alt for godt herhjemme for tiden. Det minder os om hvordan det kræver fleksibilitet fra hele familien når et enkelt medlem udvikler sig, i dette tilfælde lillebror der er ved at blive stor og nu kræver mere medbestemmelse og nye udfordringer:)
Jeg læste og postede ivrigt på min Facebook status, denne artikel for en tid siden. Den beskriver sådan helt enkelt nogle af de tanker jeg har gjort mig i mine indlæg på det sidste. Hvordan vores børn idag er underprioriterede når det gælder tid, selvom de på alle andre områder er både ønskede, planlagt, elskede og utroligt priviligerede.
Jeg tror faktisk ikke jeg havde set en krappe, før jeg engang i løbet af de første år i skolen var på fiskeri museum med resten af klassen. Om det er usædvanligt eller gennemsnits agtig har jeg ingen ide om, men jeg har på fornemmelsen at det ikke gør min lykke ved at lære, opleve og undersøge verden sammen med børnene mindre.
Alt fra at møde en fisker der tømmer sit fiskenet nærmest ud i hænderne på os en almindelig tirsdag formiddag, til at læse børnevenlige versioner at faglitteratur og tage på tur til diverse akvarier, bringer smil på mine læber. Vi lærer så meget -alle sammen. Og hvor er det fedt -og et eller andet sted urgammelt. Vi er sammen, oplever sammen, lærer sammen og arbejder sammen.
