Disse mine mindste

IMG_7132“Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I gjort mod mig” (Matt. 25:40).

Jeg skrev et indlæg omkring dette for et par dage siden. Men har lyst til at følge op på det igen. En af de ting der falder mig ind når jeg læser hele beretningen i biblen er hvem de her “mine mindste” er. Min nyeste oversættelse bruger betegnelsen; “de mest oversete”. Ud fra skriftstedet bliver det tydeligt at der i hvert tilfælde menes de der er syge, fremmede eller i fængsel – det er til at forholde sig til, men der nævnes også de nøgne, de sultne og de tørstige. Altså nogen der ikke havde fået de mest basale behov mødt – et meget sjældent syn i vores land – sådan udefra i hvert tilfælde.

Men selvom vores fysiske behov er/bliver dækket i danmark, det kommunale sikkerhedsnet er her for at gribe de mennesker der oplever at være sultne, tørstige og nøgne, så kan jeg ikke lade være med at tænke på alle de andre basale behov der ikke bliver stillet i danmark. Behov for omsorg, tryghed, kærlighed, venskab og fællesskab. Værdier og behov der ind imellem synes at stå bagerst i køen i forhold til alle de konkrete ting vi jager efter; en forfremmelse, en ny fladskærm, den nyeste kollektion fra vores ynglings designer osv. Det ville være naivt af mig at gøre det som samfundsekspert, men jeg synes bare jeg læser/hører variationer af dette budskab igen og igen.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke om ikke vores børn i højeste grad er taberne i dette spil, om ikke vi burde inkludere dem i vores forståelse af hvem “disse mine mindste” er. Babyer og småbørn som allerhelst ville sidde i en slynge på deres mors mave og liså stille lære verden at kende fra hendes trygge favn, får lov at sidde alene i hjørnet på legemadressen i vuggestuen/dagplejen mens de første scener af junglelov udspiller sig for øjnene af dem. Eller alle de mange børn der kommer sent sent hjem og derefter placeret foran fjernsynet inden de bliver spist af og puttet. Og fjernsynet er jo ikke fjenden, men redningen i denne situationen, for vi ved jo alle hvad der ville ske, hvis vi slukkede. Så ville der sidde et opmærksomhedshungrende lille barn som en klods om benet på sine forældre og højst sansynligt bruge sin vokal til tydeligt at forklare at det er NUUUU det vil have kontakt. Men hvor er det ærgeligt at det er blevet okay at spise børns helt naturlige og legitime behov for opmærksomhed og omsorg af med fjernsyn eller ipad.

Jeg tror vi glemmer at børn tager tid.  – ikke kun fordi der er flere munde at mætte eller flere kroppe at klæde på, men fordi der er flere relationer der skal opbygges og vedligeholdes. Mere omsorg der skal gives, flere oplevelser der skal lyttes til og situationer der skal forklares. Og også flere små mennesker der skal opdrages – helst af en forælder der har selvkontrol og mildhed i øjnene.

Det er derfor mit postulat at mange børn idag er helt vant til at gå rundt med uopfyldte følelsesmæssige basis behov – er i underskud af kram, opmærksomhed, øjenkontakt og sætninger der bekræfter dem i at de er elsket. At vi i virkeligheden først skal se indad når vi tænker på hvordan vi kan hjælpe “disse mine mindste” og sørge for at være der for vores børn, så vi ikke “vender ryggen til vores egne“:

Reklamer

One thought on “Disse mine mindste

  1. Pingback: Fattige på tid. | PandekageMor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s