Får de for lidt?

image

Den samme person spurgte uforstående hvorfor børnene i det mindste ikke bare kunne få tre dage i børnehave, Istedet for to, om ugen. Og om ikke det var tid til at Lynild begyndte til fodbold, når nu der var oprettet et hold hvor de muligvis ville tillade en 3 årig spiller.

Det er nogle af de spørgsmål der er svære at svare på synes jeg. Jeg kan jo ikke skyde skylden på min arbejdstid eller at han ikke kan lide fodbold. Jeg kan ikke undgå at svare ud fra vores værdier; at i vores verden er muligheder for at aktivere børnene ikke nødvendigvis til for at blive grebet.

At vi værdsætter det at have tid til at tage til stranden sammen når vejret er godt, eller nyde de sidste 3 aftner med sommervejr, til at tage ned at købe is. -Det at være sammen, så meget, at det er lidt irrelevant at lillebror kunne have gået til endnu en aktivitet.

Det er så fedt at vi rent faktisk har tid til at nyde hinanden, sætte pris på hinanden og danne en familie der er bundet sammen af minder og relationer, ikke bare blod. Det synes vi er værdifuldt og det kan alt for mange aktiviteter og alt for meget travlhed faktisk godt ødelægge.

Det kan godt være at det så ikke lige er vores børn der både kan danse ballet, springe flik flak og spille 2 instrumenter når de er 10år. Men til gengæld så håber jeg at de er børn der kan mærke og forstå andre mennesker, der er dygtige til at indgå i nære relationer og som kan mærke deres egne behov.

Advertisements

7 thoughts on “Får de for lidt?

  1. Kære Maria
    Jeg synes virkelig at du er en modig kvinde sådan at blogge dine tanker og holdninger.
    I øvrigt synes jeg at mange af dine tanker er både holdbare og fornuftige. Du ved sikkert selv at når man sådan stikker “næsen” frem, risikerer man også at få nogle knubs. Jeg ønsker virkelig for dig og din familie at i kan og vil holde mest muligt fast i jeres værdier og ønsker for jeres familieliv. For som du skriver, det er tilvalg og fravalg. Min holdning er at alting har en pris.. Og selv om man har de bedste argumenter og intentioner for sine børn.. Så kan man tage fejl.. Og nogle gange må man gå på kompromiser med sine egne holdninger… Måske du netop står ved sådan et sted nu.. Eller i nær fremtid?? Fællesskabet med kammeraterne får jo en større og større betydning i børnenes liv.
    Mvh.
    Gitte

    • Tak for din kommentar Gitte:)
      Åh ja – livet med børn er jo et eller andet sted én lang række af idealer man må lave om på. Og mon ikke, at selvom man som forælder gør sit absolut bedste, så får man en “regning” fra ens børn når de bliver ældre og begynder at tage stilling til det familieliv de er opvokset i. Herhjemme kan vi eksempelvis, som du beskriver, godt mærke at fællesskabet fylder mere og mere nu ældre de bliver og mon ikke der kommer flere børnehavedage på planen når der kommer en lille ny og tager sin plads i familien:) Men stadig betragter jeg det som et stort privelegie, og er meget taknemlig for, at vi faktisk i meget høj grad kan forme et familieliv med de værdier vi ønsker at efterleve.

      Jeg synes også det ser ud til at der i denne tid er stigende interesse for hvordan man kan stykke et familieliv sammen på andre måder end hvad der er normen idag, med to fuldtidsindtægter, to biler og stort hus. Hjemmesiden/forummet omkring “hjemmeunger.dk”, der oplever kraftigt stigende interesse, øget medlemstal og opmærksomhed fra pressen, er et fint eksempel på hvordan der ser ud til at være et stigende antal kvinder der gør op med 70ernes ligestillingsideal om at kvinder nødvendigvis skal arbejde lige så mange timer som mænd (læs: være adskildt fra deres småbørn) for at være ligestillede. Og hvor er det en spændende og god udvikling i mine øjne. At familielivet bliver opprioriteret, bliver baggrund for idealer, værdier og målsætning, ligesom arbejdslivet har været det i mange år. Istedet for at det bliver resterne af det overskud vi har hver især efter en lang dag væk fra hinanden.

      (Ole Henrik Hansens forskning i vuggestuer og omsorgsarbejde i forbindelse med pasning af småbørn, er et andet eksempel på hvordan vi er ved at få øjnene op for at kvalitet i pasningen er en vigtig faktor for små børns udvikling – spændende spændende:).

      Bliver helt grebet:)
      Mvh. Maria

      • Ja det er spændende hvordan familieliv kommer til at se ud i fremtiden… Tak for link, jeg kendte ikke hjemmeunger.dk.

  2. Kære Maria
    Tak for din skønne blog først og fremmest – jeg læser altid gerne med, fordi du kommer med nogle vigtige indlæg som i den grad vidner om nærhed

    Jeg synes, at det er beundringsværdigt, at I som familie værner om jeres familieliv og tid sammen, og er så bevidst om at fravælge noget netop for at tilgodese den fundamentale nærhed, som en familie bør have…. Jeg er faktisk helt enig med dig på det punkt.

    I danmarks familier rundt omkring tror jeg netop, at det er fravalget som er et stort problem. Voksne og børn suser rundt til alt muligt “vigtigt” og intet kan vælges fra….. fordi:….

    Og man mister i den henseende noget værdifuldt – det er jeg enig med dig i. Jeg kan rigtig godt lide din reflektion herom, og må give dig ret i, at det i Danmark ER svært åbenlyst at fravælge alle disse aktiviteter, netop fordi alle kører sammen “ræs”, og derfor undrer sig når nogen vælger ikke at gøre det….

    Tro på at du gør det rigtige for din familie – for det er jo sådan at I er:-)

  3. Hej Maria.
    Hvor skriver du dejligt og inspirerende!:) Jeg er ny læser. Fandt lige din blog på hjemmeunger på Facebook. Vil glæde mig til at læse lidt med.
    Jeg er i øvrigt helt enig i dine overvejelser. Børn har ikke brug for at tonsvis af aktivering. De har mest af alt brug for nærvær med dem, de holder allermest af. Vores to på knap 4 og 1,5 år bliver passet hjemme, og får alle behov opfyldt her. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de får det bedste med i bagagen på den måde.
    Kh. Kathrine

    • Hej Kathrine.
      Tak for din kommentar!:) Jeg har fulgt din blog nogle uger – dejligt og opmuntrende at læse med og få indblik i andre hjemmemødres hverdag!
      Kh. Maria

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s