Personlig udvikling

IMAG1032Selvom jeg betragter min “hjemmemor” tilværelse som, at jeg følger mit hjerte og på mange områder har et drømmeliv – i hvert tilfælde den slags liv der for mig er nærmest mit drømmeliv. Så tvivler jeg stadig ind imellem, nogengange sørger jeg også over det jeg mister og nogle dage er jeg også så træt af samtaler om konkrete ting, konflikter og af at lege, at jeg får ondt af mig selv. Ind imellem drømmer jeg i al hemmelighed om at være på en arbejdsplads, i det mindste ville jeg i så tilfælde kunne få lov at gå på toilettet uden at der står nogen og banker og råber “hvornår er du færdig”, “skal vi ikke spille Kitty igen” og grædende/skrigende: “Avvv – Lynild slog mig”.

Det er ikke fortrydelse det handler om – selv når det er aller mest skod vil jeg ikke bytte. Det gør bare ondt, citronen bliver presset og det er ikke skønhed der kommer ud.

Helt ærligt så synes jeg ikke jeg egner mig specielt til jobbet. Opvokset som (forkælet) enebarn så er det stadig en udfordring for mig at placere andres behov over mine egne, gøre ting som jeg ikke umiddelbart kan finde lyst til og lave trivielt praktisk arbejde. Det der med at samle andres sure sokker op hver dag, måned efter måned. Lave mad – sørge for at ungerne spiser – vaske op, 4 gange hver dag, måned efter måned. Lege rollelege (åh nej – jeg kan ikke udstå rollelege) så lidt som jeg overhovedet kan komme omkring det og finde på noget andet de også finder spændende – måned efter måned.

Det er som et tragisk-komisk paradoks. Måske var det også derfor jeg trak på smilebåndet da jeg faldt over dette citat for en tid siden:

“God will take you where you never intended to go in order to produce in you what you couldn’t achieve on your own.” -Paul David Tripp

Yes – det er mig, som ikke engang gad børn og før vi blev gift fortalte Mande, at jeg ikke var sikker på jeg ville have børn. Muligvis er det godt for børnenes følelsesmæssige udvikling at være meget hjemme. Muligvis ender de med at få et 0,2% lavere gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen. Men én ting er sikkert -jeg bliver en anden Maria.

Kombinationen af at være fuldstændig tosset med de her unger, have lyst til at spise dem og være stolt som en pave når jeg har dem med mig, samtidig med at jeg ind imellem er ved at springe i luften af irritation, introverthed og manglende tålmodighed, får mig til hele tiden at arbejde på at være mere nærværende, mere tålmodig og mere glad.

Istedet for at magtesløshed var en sjælden gæst, så sidder den nu i lommen på mine cowboybukser og følger mig hele tiden. Bevidstheden om at læsset kan vælte “any minute”, at ungerne ved hvor alle mine røde knapper er og at de kan finde på at trykke på dem hvis de af en eller anden grund har lyst og at hvis en sky af dårligt humør skulle skylle over mig, så vil den med 100% sikkerhed sprede sig til børnene og skabe en lavine af følelser som ingen af os kan rumme.

At være hjemmemor er absolut det mest intense selvudviklingskursus jeg hidtil har deltaget i. Og jeg kan kun håbe på at det vil producere det resultat i mig, som det er tiltænkt.

Advertisements

2 thoughts on “Personlig udvikling

  1. Super godt indlæg Maria!! Åh hvor jeg kender det med ikke engang at kunne gå alene på toilettet;) haha… Det kan virkelig være frustrerende!!:)

    • For mig er der dage hvor det er okay hyggeligt og så de der dage hvor jeg virkelig (som i VIRKELIG) gerne vil være alene. Men det skal man vist nærme sig de 3 eller 4 år for at kunne forstå;) he he. God weekend til jer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s