Når verden står på hovedet

IMAG0834Ind imellem, når det er en udfordring at gøre noget andet end mængden. Træls at skille sig ud. Træls at få de samme spørgsmål. Og det med at “være noget” eller “kunne noget” i andres øjne virker tiltrækkende. De dage hvor jeg undrer mig over hvorfor jeg ikke lader en dagplejemor tørre syltetøjsklistrede fingre, stol, væg og gulv af med en karklud, hvorfor jeg ikke lader hende tørre 11-tallerne væk, bare halvdelen af dagen eller hvorfor jeg ikke lader hende tage bare nogle af de konflikter der følger med selvstændighedsalderen. De dage tænker jeg på dette citat:

“At the end of life we will not be judged by how many diplomas we have received, how much money we have made, how many great things we have done.  We will be judged by ‘I was hungry, and you gave me something to eat, I was naked and you clothed me. I was homeless, and you took me in.’” -Mother Teresa (læs evt. Matt 25:31 og frem der er udgangspunkt for citatet)

Vores samfund hylder den hårdtarbejdende mor der bidrager ved at bruge sin (lange) uddannelse, der kæmper for at få hjemmeliv og arbejdsliv til at balancere -> en disciplin hvis kompleksitet er beskrevet på mange sider faglitteratur.

Biblen ligger vægt på noget helt andet og ekstremt lavpraktisk; at give sulte mad, at klæde nøgne på og i det hele taget at have blik for denne verdens mindste, at møde de behov der er foran os.

I vores samfund er de lange uddannelser dem der giver mest prestige, men også ofte dem hvor vi er mest fokuserede på intellektuelle problemstillinger og har distance til de mennesker vi prøver at “gøre noget for”.

Biblen ophøjer dem der ydmyger sig og tjener andre helt praktisk. Helt helt praktisk – ting som enhver kan gøre (av min selvtillid). Laver ekstra mad og giver til sultne, tager sig tid til at tale med ensomme og børn, besøger enker, giver sit tøj væk til dem der har brug for det osv. Det er det enkelste i verden og måske også det sværeste? Det er i hvert tilfælde svært for mig – et afkald.

Men alligevel er det sådan biblen lære os vi skal leve. Et liv der er helt omvendt hvad samfundet lære os. Et liv hvor vi tjener, giver af os selv, gør ting for andre der aldrig vil blive set, anderkendt og rost. Hvor vores selvfokus dør en lille smule hver dag.

Reklamer

2 thoughts on “Når verden står på hovedet

  1. Det er lige det som fylder i mit hoved for tiden! Pudsigt… Vi to burde mødes en dag;) Jeg vil bruge min tid som hjemmegående på at være noget mere for andre – ikke kun mine børn! Jesus har sat et virkelig godt eksempel som jeg vil gøre alt for at efterfølge!

    • He he – ja, det ville være hyggeligt. Det har rumlet i mit hovede i flere måneder og for et par uger siden var det også temaet for søndagens prædiken, så det rumler vist i flere;)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s