Hvad får I tiden til at gå med?

2013-02-24 13.52.07Sådan spørger min søde familie fra vestjylland – men mange andre spørger, måske på en mindre jysk måde, om det samme. Og det er med rette, for hvad I alverden laver man hjemme med to børn – og hvordan holder man det ud? Fordi jeg har læst andre der har gjort det samme tænkte jeg det kunne være sjovt at beskrive lidt omkring vores dags og ugerytme, ikke mindst for min egen skyld når jeg læser tilbage.

Dagen starter når jeg hører mandens vækkeur og vender mig om på den anden side. Ca. en halv time senere kan jeg høre døren fra børneværelset gå fordi Twilight står op. Jeg følger hendes eksempel og snupper mig et morgenbad tids nok til at vi kan nå at spise sammen alle fire engang mellem 715 og 745. Når Mande smutter kl 757 tager jeg opvasken og diverse andre småting (mad der skal forberedes, madpakke de to dage om ugen Twilight skal i børnehave, madpakke hvis vi skal på tur eller lignende) mens ungerne leger. Derefter er det ungernes tur til at blive klædt på hvis de altså har tid, det er nemlig ikke altid nemt at overtale spiderman på to år om at det er mere hensigtsmæssigt at han får “rigtigt” tøj på. Et eller andet sted mellem 9 og 9:30 alt efter hvor god legen var, hvor meget fis vi har lavet og hvor mange bøger det skulle læses (host host og hvor mange konflikter der skulle tages), så er vi klar til at smutte ud af døren.

To dage om ugen er Twilight i børnehave, bl.a. om mandagen som er “praktisk dag” hvor Lynild og jeg handler ind og gør rent. Onsdag er gruppe dag, dvs. at Mandes gruppe (på efterskolen) kommer hjem og fylder vores stue med teenagehumor og nybagte formiddagsboller – ungerne elsker det. Ca. en gang hveranden uge tager vi i legestue, vi har aftaler med andre mødre med lækre unger, vi har krea-formiddage (Twilights favorit) hvor vi i bedste “Shanes Verdens”-stil leger klippe og klister, vi laver huler i haven, besøger diverse legepladser og biblioteker, tager på “shopping” i nabobyen og derudover har Lynild og jeg ofte en formiddag hvor vi laver det vi begge elsker mest; tager på tur udendørs, til hestene, fjorden, ænderne, legepladsen eller byen. Egentlig laver vi oftest bare det vi har aller mest lyst til.

Omkring middag kommer vi hjem så Lynild kan få sin lur og Twilight og jeg vores pauser. Og omkring 14/1430 er det tid til puttehygge. Lynild nyder at vågne stille og roligt og vi andre nyder at hygge med ham, så oftest sidder vi tæt i sofaen eller putter i dobbeltsengen med nogle bøger inden vi finder lidt eftermiddagsmad frem. Oftest kommer Mande hjem mens vi sidder omkring bordet og mellem 1 og 3 dage i ugen er det også tidspunktet hvor jeg smutter på arbejde og Mande tager over herhjemme.

Eftermiddagene bruger vi oftest på at lege og slappe af sammen. Jeg forsøger så vidt muligt at lave det praktiske med børnene om formiddagen så vi på den måde har så meget familietid sammen som muligt uden praktiske gøremål. I hverdagen er det fuldt ud muligt, når vi til særlige lejligheder skal gøre hovedrent eller have forberedt en masse mad så må vi dog også inddrage noget familietid på det.

Når jeg tænker på det at gå hjemme og hvad jeg vil bruge min tid på så er min prioritering først og fremmest børnene; at de bliver mødt og stimuleret følelsesmæssigt, socialt og motorisk. Samt ikke mindst at de bliver opdraget og at vi får snakket om ting som at tage hensyn til andre mennesker, tænkte på andre end sig selv, at vi bruger vores ord og ikke vores krop til at kommunikere med og andre “grundregler” for hensigtsmæssig social adfærd.

Dernæst tænker jeg det er relevant at inkludere dem i familiens gøremål, at de lærer at det er en del af hverdagen at der skal støvsuges og bages brød, ikke mindst så de med alderen kan tage del i de forskellige opgaver. Ved at få meget af det praktiske af vejen sammen med børnene får vi også mere familietid sammen.

Som det fremgår så er det på ingen måde raketvidenskab at være i mine sko. Men jeg nyder helt vildt at vi har tid til det hele. Det gør godt langt ind i min sjæl at have en overordnet oplevelse af at “slå til”.

Advertisements

4 thoughts on “Hvad får I tiden til at gå med?

    • Tak for din kommentar Louise – jeg synes virkelig også det er en dejlig hverdag vi har fået skruet sammen:) Hvis du ikke allerede har stødt på dem, så ligger der på hjemmeunger.dk en del artikler om hvordan man får råd til at gå hjemme. De hjalp mig meget i starten da jeg slet ikke troede det kunne lade sig gøre. Mvh. Maria

    • Og I lige måde Jonna:) Kan forstå du har mødt min svigerinde -dejligt at I har en god legestue i Herning. Rigtig god påske til jer! Mvh. Maria

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s