Jeg fortalte Mande en hemmelighed

IMAG0586Jeg fortalte Mande en hemmelighed den anden aften. Han vidste godt omkring den, men det var på tide at give den hele armen og male detajlerne ud så det blev klart for ham; og det var ikke kønt. Det var en af de hemmeligheder der egnede sig bedst til at blive delt efter lyset var slukket og med hinanden i hånden.

Vi mennesker er skabt til relation, relationer giver mening, relationer giver liv. Vi er ulykkelige uden. Og grundlaget for at kunne indgå i nære, dybe meningsfulde relationer er at vi tør være – hele os selv – vise os selv. Chok hvor er det skræmmende.

Mit liv har fået et realitetstjek efter jeg blev hjemmegående. Her er pludselig tid. Tid til nærvær, tid til at blive irriteret på hinanden, tid til at vi ikke lever i overlevelsesmode men faktisk bare lever. Det første jeg gjorde da jeg besluttede mig til at gå hjemme var at takke ja til en invitation til at være med i en 12 trins gruppe – selvhjælp/personlighed udvikling – et AA agtigt koncept. “Jeg hedder Maria og jeg vil gerne kontrollere, derfor bliver jeg vred”. Jeg blev simpelthen nød til at se det spøgelse i øjnene, for at kunne holde tilværelsen som hjemmemor ud – for ikke at rende rundt som en rasende bombe.

Det gjorde ondt og det gør stadig ondt at skrive det – eller måske rettere; det er skamfuldt. Jeg synes jeg burde vide bedre, burde kunne kontrollere det (haha;)). Det er sårbart. Sårbart, lisom det er sårbart at fortælle min bedste ven en hemmelighed, lisom det er sårbart at løbe vedsiden af Twilight mens hun kører alt for hurtigt ned af en bakke og ender med at vælte på cyklen og slå sig; magtesløshed – det er sårbart.

Men det er også smukt. Smukt fordi sandheden, og det at få tingene ud i lyset, gør os frie. Fordi vi, når vi lever i lyset med andre mennesker og ikke gemmer os selv – de grimme sider af os selv -, kan leve i dyb relation med hinanden.

Det minder mig om 1. John brev hvor der står: “Gud er lys, og der er intet mørke i ham.  Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.”

Brené Brown har talt på TED omkring samme tema, se det her.

Ps. Fordi begrebet synd ikke bruges meget udenfor kirkekredse, følger her en definition. Jesus definerer synd på følgende måde: ”Synd, at de ikke tror på mig” (Joh 16,9). Synd er altså i sin kerne mistillid til Jesus og dermed mistillid til Gud. Synden kommer til udtryk på mange forskellige måder, men inde bagved findes mistroen til Gud, at han er god, at han vil os det bedste, og at det virkelig er ham, der er Gud og ikke os selv. Jesus er meget opmærksom på, at synden ikke bare er nogle bestemte ydre handlinger, men ligger dybere i mennesket. Han siger derfor: ”Indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette kommer indefra og gør et menneske urent” (Mark 7,21-23).

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s