Hvordan jeg trøster mit grædende spædbarn

Twilight svøbt og med sssh-lyd på fars mobil

Twilight var knap tre dage gammel. Vi havde gæster på vores hotelværelse på patienthotellet hvor vi tilbragte de første 5 dage som familie. Jeg stod i den fælles opholdsstue og næsten hoppede (jeg overdriver kun lidt) med mit lille spædbarn knuet ind til min krop mens hun skreg og skreg og skreg. Jeg kan huske en af jordemødrene kom og stak hovedet ind – hun må (af gode grunde) havde troet at nogen havde forladt et spædbarn derinde – men hun gik bare igen. Jeg spurgte dem hvordan man gjorde; fik en grædende baby til ro – eller bare fik en baby til at sove. De var blanke. Så tog vi hjem.

Sundhedsplejersken var liså blank. Hun informerede mig dog om, at hvis hun græd mere end 3 timer i dagen, i mere end 3 dage pr uge, i mere end tre uger, så havde hun kolik.

Det var virkelig hårdt – nok mest når jeg tænker tilbage, for i situation knoklede vi bare på. Du kan læse her hvordan mit forhold til grædende spædbørn er og hvis du lægger to og to sammen kan du nok regne ud at jeg fik fældet et par tåre, hvis ikke fordi hun græd så ubærligt højt og intenst, så af frygt for at hun ville begynde at græde lige om lidt igen:)

Under graviditeten havde vi selvfølgelig forberedt os på bedste vis. Ud over alt det praktiske havde vi gjort os tanker om hvordan vi ville berolige og skabe en tryg tilværelse for vores spædbarn. Jeg havde de sidste 3-4 måneder af graviditeten spillet det samme stykke klassiske musik for min store mave igen og igen. Tanken var at vores spædbarn ville falde til ro når det genkendte tonerne. Vi havde anskaffet os en vikle, hvilket skulle vise sig at være det bedste vi havde gjort, og så havde jeg læst flere steder at barnet ganske enkelt faldt til ro når man lagde det på kroppen og det kunne genkende duften, varmen og ens stemme. Det eneste der virkede for os, engang imellem, var viklen, det andet kunne vi godt glemme alt om. Trikket med viklen var at have den på stort set hele tiden og så proppe hende i den inden hun kom for meget op i det røde felt og så eller marchere rundt i stuen eller endnu bedre – gå en tur.

Twilight i strækviklen

I løbet af de første uger fik jeg læst et par bøger om spædbørn og søvn – og desuden googlet google tyndt. Jeg skiftede mit ideal om “den overskudsagtige mor der triller rundt med barnevognen og taber alle de extra kilo” ud med hippimoderen der svøber, slynger og sss´ser i alevighed. Vi indrettede ganske enkelt en efterligning af livmoderen hver eneste gang Twilight havde brug for det – og det virkede – vi kunne trøste vores baby!Her er lige et par links hvis en desperat forælder til et grædende spædbarn skulle læse med:

Da vi pakkede tasken inden vi skulle på hospitalet til Lynilds fødel, havde vi svøb og doo doo i tasken som det absolut vigtigste. Når jeg tænker over det giver det al mening i verden at efterligne fostertilværelsen for det lille spædbarn og dermed give det en tryg og rolig start på livet. At svøbe og slynge babyer har været praksis i århundrede over hele kloden, det er ikke “rocket science” eller en eller anden ny dille.

5 timer efter han var født.

Nåhrr ja – og hvis du tænker om det ikke giver baby dårlige vaner og om de så vil svøbes og doo-dooes til de er 5 år. Det har ikke været et problem her. De er selv vokset fra det, helt uden afvænning fra vores side – så jeg er 100% tilfreds. Som afslutning kan jeg fortælle at vi i en anden anledning havde Twilight hos en kiropraktor da hun var 15 måneder. Derefter ændrede hun adfærd fra ofte at være små irritabel og svær at tilfredsstille, specielt herhjemme, til at blive væsentlig nemmere. Kiropraktoren mente hun havde en fødselsskade i nakken, hvilket sansynligvis var baggrund for hendes uilpashed. Selvfølgelig ville jeg gerne have hørt kiropraktor-tippet før, men når nu det ikke var tilfældet, er jeg virkelig glad for at vi kunne give hende erstatningslivmoderen til trøst.

Advertisements

4 thoughts on “Hvordan jeg trøster mit grædende spædbarn

  1. Pingback: Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (1) | PandekageMor

  2. Pingback: Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (2) | PandekageMor

  3. Pingback: Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (3) | PandekageMor

  4. Pingback: Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (1) | PandekageMor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s