Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (3)

Rent praktisk er man som forælder med til at strukturere spædbarnets hjerne. Som i eksemplet med skiftesituationen (se del 2). På samme måde er det når spædbarnet er sultent. Det fornemmer sult, giver små prej om at det er sultent (hvilket let bliver overset mens man hænger vasketøj op eller handler ind), det føler sulten mere pågående og begynder at græde (stress hormoner kører rundt i hjernen på barnet). Du ligger barnet til og det bliver tilfredsstillet og falder til ro (Velværes hormonet oxytocin bliver forløst og fylder barnets hjerne). Lignende sker det når barnet er overstimuleret, det bliver frustreret og skriger. Du trøster det og giver det ro og det slapper af.

Denne vekselvirkning mellem frustration og ro/velvære er fuldstændig fundamental for barnets udvikling. Nu flere gange hjernen oplever at blive reguleret (fra frustration til velvære) nu mere fremtrædende bliver de kredsløb eller stier i hjernen der der går fra frustration til velvære. Når spædbarnet utallige gange er blevet reguleret via sin omsorgspersoner vil det i langt højere grad være i stand til at regulere sig selv når det bliver 2, 3 og 4 år gammelt -> ja, resten af livet.

Kan du se det for dig? Lasse kommer og tager Lise på 2års dukke, hvordan reagerer Lise og i hvor høj grad har hun brug for hjælp til at regulere sine følelser? Lasse på 3 år bliver forhindret i at gøre det han gerne ville, hvordan reagerer Lasse og hvor meget har han brug for hjælp for at regulere sine følelser? Tobias på 15år bliver kaldt noget grimt af en forbipaserende, i hvor høj grad er han selv i stand til at regulere sine følelser, eller kommer den forbipaserende “til at fortryde” hvad han har sagt?

Evnen til emotions regulation er meget basal i vores fungeren personligt og ikke mindst rent socialt som mennesker. Og ja man kan godt arbejde med det senere, reparere på skader, men de første år er hjernen særligt åben for at lære netop emtionsregulation.

Og hvad gør man så hvis man ikke kan trøste sit spædbarn? Twilight, vores første barn var på grænsen til at kunne kaldes et kolikbarn. Det var død-hårdt. Men jeg tænker at det vigtigste er at man som voksen bliver ved med at blive hos baby når han/hun græder – ikke bare lader det i stikken til at takle sin egen smerte. For selvom man ikke kan trøste så meget at gråden stopper, så er bare ens tilstedeværelse nok til at mindste spædbarnets stresshormoner.

Reklamer

5 thoughts on “Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (3)

  1. Tre spændende indlæg! Fedt med noget teori til at sætte det hel i perspektiv. Jeg har det meget som dig, at (spæd)barnedåb, der ulykkelig, får det til at gøre ondt indeni. Jeg skal gøre vold på mig selv for ikke at trøste andres børn, når jeg kan se/høre/mærke, at barnet er oprigtigt ked af det og ikke “til besvær”.
    Da vi var på adoptionsforberedende kursus lærte vi også, at små børn slet ikke selv kan håndtere deres følelser – de er for små til at rumme dem. De har brug for voksne, der forstår deres følelser, til at vise dem, hvordan en bestemt følelse ser ud/lyder/mærkes. Derfor laver vi helt automatisk et ked-af-det ansigt til gråden og siger “Åh” i et bestemt tonefald: Vi ved instinktivt, at vi skal rumme og udtrykke følelsen for barnet. På den måde bliver følelserne kendte og til at håndterer.
    Derfor er det også så vigtigt, når man får et større barn (1,2,3 år), der ikke har fået den tidlige, nære omsorg, at bruge samme adfærd og vise deres følelser – for hvis man ikke som lille, har lært dem at kende, viser man dem sjældent. Man kan f.eks. se børn, hvis følelser ikke er blevet spejlet, der rejser sig og går videre, selvom de har slået sig hårdt. De kender simpelthen ikke muligheden for at udtrykke følelserne og få hjælp til dem.
    GODT! at hjernen hele tiden er i stand til at udvikle sig, reparere og skabe nye forbindelser. Ellers var nogen af os godt på den 🙂

    • Hej Anne.
      Snakkede med en kvinde der havde adopteret både før og efter der fandtes adoptionsforberedende kurser, for hende havde det gjort en verden til forskel. Synes det er helt urealistisk at de engang ikke fandtes..
      Og SÅ spændende med den biologiske side af tilknytning og sensitiv perioder. Glæder mig til at fordybe mig meget mere i neuroaffektiv udviklingspsykologi i specialet. Det er bare så vigtig en viden at have så man kan “sætte ind” hvor og på den måde, der er mest hensigtsmæssigt:)

  2. Pingback: Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (1) | PandekageMor

  3. Pingback: Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (2) | PandekageMor

  4. Pingback: Hvorfor jeg altid trøster et grædende spædbarn (1) | PandekageMor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s