Det var en for lang dag idag…

IMG_5614Twilight går i børnehave to formiddagedage om ugen i disse måneder. Siden efter efterårsferien har vi fundet en hel ny rytme hvor vi har langt mere ro på og tid sammen herhjemme. Faktisk var det slet ikke min forventning da jeg besluttede at være hjememor (i september) at Twilight ville have lyst til at være så meget hjemme, hun er jo så social og elsker langt hen ad vejen at være hjemmefra og sammen med jævnaldrende. Men stadigvæk så virkede hun ofte meget brugt efter en lang dag i børnehaven, hun var træt, på tværs og havde svært ved at falde ned både i tempo og lydniveau.

Men efter vi har fundet vores nye rytme har hun fundet en bedre balance i hendes hverdag, hun har det tydeligvis bedre, er gladere, vi har færre konflikter der er nemmere at løse osv – hun (og vi alle sammen) virker til at have mere overskud. Og så skete der noget helt fantastisk for et par uger siden. Twilight havde været i børnehave og jeg kom for at hente hende. Først ser hun på mig og leger lidt videre (hun omstiller sig på at hun skal til at afslutte sin leg, en proces der er blevet nemmere for hende), da jeg sætter mig ned på hug kommer hun og kravler helt op i favnen på mig og smelter næsten i mine arme mens hun siger “Det har været en for lang dag idag mor”. Åh – det øjeblik, på den ene side fik jeg et stik af dårlig samvittighed; jeg ville jeg ønske jeg havde hentet hende før, det havde jeg jo saktens kunnet – på den anden side blev jeg bare så glad for at hun kunne mærke at hun “fik nok”. Hun kunne mærke at hun havde brug for at komme hjem – hun kunne mærke sit behov for ro.

Jeg tror hverdagen idag er for travl for for mange små børn. For mange børn er alt for meget hjemmefra og det er jo særligt de sensitive og introverte børn det går ud over. Det har jeg i hverttilfælde tænkt i lang tid og trøstet mig selv fordi min sociale datter jo var glad for at komme afsted hver morgen og elskede/trives i børnehaven. Men når jeg nu ser på det retrospektivt så er mit perspektiv et andet. Jo, hun trivedes i børnehaven og elskede at være der, men hun var jo helt smadret når vi kom hjem – gik i flitsbue over det mindste, havde forhøjet toneleje og behov for en masse voksenkontakt. Og i hendes hverdag sådan mere generelt var hun for belastet og udfordret. Og selvfølgelig kunne hun ikke sige fra eller mærke det selv, det er jo slet ikke hendes ansvar når hun er 3 år.

Det der gør mig så glad nu, er at hun begynder at kunne mærke sig selv, hun behøver ikke længere død-og-pine tilpasse sig en hverdag hvor hun er hjemmefra hver dag. Nu er der plads til at hun (og jeg) kan mærke efter hvilke behov vi har hver især og have en hverdag hvor vi faktisk har det godt, har overskud, plads til udviklingstrin og konflikter, plads og ro til at være sammen. Hvor er det en dejlig og sund balast at give sine unger med; evnen til at mærke deres egen krop og egne behov – helt klart en meget vigtig faktor i problematikken omkring børn og stress, som også denne helt nye forskning omkring stress og børnehaver sætter fokus på. Læs også denne omkring hvad der kan udløse, samt være børns reaktioner på stress.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s