De små sejre

vanillas håndJeg skrev i min taknemligheds dagbog for et par dage siden:

Tak fordi det lykkedes mig at styre igennem risengrødskogning og fuglefodder “in the making” med begge børn kl.17 om eftermiddagen uden at min puls øgedes, nogen var ved at brænde sig på komfuret eller jeg talte i bydeform.

For det var faktisk en sejr, det kunne jeg ikke have gjort for 6 mdr siden. Kombinationen af flere børn, ting der kan gå (grueligt) galt og mig kan godt give unødvendigt hårde kommandoer og dårligt humør. Men øvelse gør mester og dette var et eksempel på at jeg har udviklet mig.

Det var også godt med sådan en sejr i baghovedet, for dagen efter…. To børn, min nye fantastiske og stærke køkkenmaskine, en dej der ikke ville makke ret… Twilight efterlignede mit geniale eksempel og stak en hånd ned for at mærke på dejen mens maskinen kørte. Jeg flyttede hendes hånd og forklarede roligt (god stil!) at det er farligt at gøre og det kun er de voksne der må. Og at man i øvrigt ikke skal røre ved skålen mens den kører rundt. Og midt i den sidste sætning kom den helt forkerte lyd af figre der bliver klemt mod metal, Twilight skreg, jeg konstaterede at jeg ikke kunne få hånden ud, slukkede hele lortet og hev så hendes hånd ud (dumt gjort). Lillepigen fik koldt på, vi tog til lægevagten og der var heldigvis intet brud. Selvom det hele endte godt udløste den episode stresshormon nok til at jeg kunne havde klaret mig en hel måned på det – det gjorte ondt i hjertet resten af dagen.

Den sidste oplevelse beskriver alle grundene til at jeg bliver sur og kommenderende når børn og potentielle farer er blandet sammen. Men selvom der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem hvorvidt man takler situationen pædagogisk fornuftigt og undgår diverse farer, så fejrer jeg alligevel min lille sejr over mit negative handlingsmøster:)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s