Forgyldte motiver

Jeg har de sidste uger lyttet en del til Mark Driscolls (præst) prædiken-serie om ægteskab, hvilket har været rigtig spændende. Særligt har jeg været rigtig glad for uge 2 “friends with bennefits” som jeg vil anbefale enhver at lytte til – gift som ugift. En af de ting der slog mig mens jeg lyttede til uge 9s prædiken var Graces (Marks hustrus) beskrivelse af, at det er et selvisk valg at vælge ikke at være forælder; at det at være forælder er uselvisk og tjenende – eller ihverttilfælde er med til at lære os/fremelske netop de egenskaber.

Dette står meget i kontrast til hvordan jeg først opfattede hjemmemor-livet, hvilket jeg tidligere har beskrevet, og hvordan jeg også oplever flere andre opfatte det; at det er en ret egoistisk beslutning at vælge sine egne først – frem for at rede verden, eller en del af den.

Det der slår mig i forhold til dette er hvordan, måske særligt vi der er aktive kirkegængere (? måske ikke – ihverttilfælde mig selv), har behov for at vide os sikre på at vi lever et liv hvor vi (uselvisk) tjener andre mennesker. Jeg er klar over at dette er en af hovedpointerne i biblen, så i sig selv er det måske ikke så besynderligt. Men alligevel skræmmende hvordan man kan komme til at vurdere sine egne beslutninger og motiver som de “hellige/gode/rigtige/uselviske/tjenende” og andres som det omvendte. Hvordan vi kan have et forgyldt billede af egne motiver og valg og ingen forståelse for andres.

Et fint eksempel på dette er en debat jeg for nyligt hørte om balancen mellem arbejds og familieliv hvor både karrieremødre beskrev hvordan arbejdet gjorde dem til bedre mødre og hjemmemødrene holdt faklen højt med at det er bedst for børn at være hjemme. Er det måske bare muligt at vi er meget forskellige som mennesker; at vi ikke alle vil trives “på den samme pind” og er det mon muligt at kunne se tilpas meget bort fra vores eget behov for bekræftigelse af at vi gør det rigtige et øjeblik til, at vi kan give lidt credit til nogle andre også…

Bare tanker…

Advertisements

6 thoughts on “Forgyldte motiver

  1. Ajj:) Jeg er også vild med Marshill Church’s prædikener og har hørt nogle af dem fra serien om ægteskab. Synes Mark Driscoll er fantastisk fængende,
    når han taler!

    • Hej søs – hyggeligt at du kommentere her:) Helt enig med dig omkring Mark Driscoll – han er virkelig dygtig til at kommunikere – både spændende, teologisk funderede og jordnære/relevante budskaber han kommer med!

  2. Tak for linket 🙂 Min kollega Thomas Risager har lige holdt en serie om ægteskab også – dog har jeg ikke hørt dem selv. Synes bare, det er så godt, at der er nogen, der tager fat i emnet, for det er godt nok vigtigt!
    Jeg læste om mødre og karriere i sidste måneds Elle, og blev helt forvirret, fordi der var nogle synspunkter, der blev fremført som “de rigtig” som strider fuldstændigt imod mine egne værdier. Det var præcis det, at job skulle være godt for børnene. Vi har vores barn i børnehave, men det er for at få ham passet – ikke for at han skal opdrages og leve der. Det er herhjemme det skal ske!
    Har du læst “At give plads til en anden”, den er udgivet på Boedal, og hun fortæller super godt om, hvordan det at have børn er et virkeligt godt udgangspunkt for åndelig vækst – lige præcis fordi forældrerollen igen og igen øver os i at sætte os selv i anden række!

    • Hej Anne og tak for din kommentar – dejligt at se du er kommet tilbage til blogverdenen:)
      Har ikke læst artiklen i Elle – men synes det lyder mærkeligt. Var den baseret på forskning? Det kan jeg ikke umiddelbart forestille mig…
      Vi har faktisk “At give plads til en anden” herhjemme – super god bog der revolutionerede min måde at beskue åndelighed på – ikke mindst åndelighed som forældre.

      • Hej Maria 🙂
        Nej, artiklen var ikke baseret på forskning, men på interview med nogle kvinder – så en form for brug af fake-autoriteter. Godt nok udtrykte kvinden, der havde givet afslag på at blive partner i et advokat firma for kun at kunne arbejde 37 timer om ugen, at hun ville ønske, at de kvinder, der godt kan jonglere store karrierer, ægteskab, hus og familie på én gang, nogle gange var bedre til at dele ud af deres erfaringer om, hvordan det kan lade sig at gøre – og om hvilke kompromisser, de har været nødt til at indgå.

      • Det ville da virkelig også være interessant læsning – hvordan nogen mennesker kan få karrierejobs og familieliv til at gå op i en højere enhed (det er måske her Herlufsholm er et bud?;)).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s