Kvittering for julegave

2013-01-05 09.49.14En fellow-mom skriver “livet er først og fremmest praktisk” som sin underoverskrift. Og hvor er det sandt, måske særligt med småbørn i huset. Størstedelen af min tid kan udfyldes med praktiske opgaver – hvis jeg ville kunne den hele også udfyldes. Men med små hjerter og hjerner der følger mig dagen lang betragter jeg det som min forpligtelse (og enorme glæde) at samle så meget tid sammen til kontakt; både den der foregår ansigt til ansigt og den der foregår skulder ved skulder; både kvalitet og kvantitet – bare kontakt i løbet af dagen.

Derfor har jeg siden min start som hjemmemor i august 2012 ønsket mig en køkkenmaskine (eller næsten siden den dag). Vi besluttede nemlig i samme åndedrag, i rådføring med vores økonomi og budgetter, at madkontoen skulle der spares på hvis jeg skulle kunne gå hjemme. Og det betyder jo ikke nødvendigvis dårligere mad eller kedligere mad, men for os istedet mere 100% hjemmelavet mad og mindre halvfærdige nemmere løsninger. Bla. bestemte jeg mig for at bage alt brød selv. Lige fra rugbrødet vi spiser hver dag, til flutes, franskbrød, boller, tortillas og også al kage og langt det meste guf.

Det var (og er fortsat) både lærerigt og spændende at lave brød fra bunden, men det blev også hurtigt klart at det simpelthen var for tidskrævende og besværligt med håndkraft og en gammel elpisker der kæmpede sig igennem mængderne af dej. Derfor begyndte jeg at spare sammen med mål om at kunne købe en køkkenmaskine engang i sommeren 2013.

Men for at det ikke skal være løgn blev jeg juleaften totalt overrasket da Mande forærede mig mine drømmes køkkenmaskine:D !! (tak Gud for december-bonus). Og lige siden har jeg så kvitteret med lækkerier fra den store skål. Rugbrød, franskebrød, boller, flutes, æblemost, chokolade mouse, pizzadej, kokostoppe, banankage, revede gullerødder, juice, tærtedej og tomatsovs. Ja og det var jo bare det jeg lige kunne huske.

Er virkelig taknemlig for mine nye “hjælper”. Og det bedste – aller bedste ved det hele er at ungerne kan være med. Maskinen er nu placeret strategisk korrekt på køkkenbordet med plads på hver side til børnenumser og lys instaleret ovenover så vi alle tre kan se hvad der foregår og hjælpe hinanden med at få det til at lykkes. Og hvor er det meget hyggeligere når de sidder på bordet og deltager end når de står på gulvet og hiver mig i bukserne eller sidder på bordet og sprøjter æggesnaps ud over det hele med elpiskeren fordi jeg “lige hurtigt skulle snuppe melet”.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s