Binde til hjertet

Vedsidenaf hverdagen som hjemmemor har jeg lidt psykologarbejde på privat basis. Jeg blev igår for første gang kontaktet, hvor jeg måtte sige fra fordi jeg ikke kan finde mere tid i mit skema. Det betyder selvfølgelig ikke at min uge er proppet og presset, men det betyder at med mindre jeg vil bruge min weekend eller den eneste aften jeg har med Mande i løbet af hverdagene, så kan jeg ikke presse mere ind.

Det var faktisk svært; at sige fra. Jeg tyggede på den i flere timer og føler i allerhøjeste grad at jeg “spilder min tid” når jeg prioriterer at bruge formiddagen på at fodre ænder med børnene, frem for at lave noget man kan kalde et reelt stykke arbejde. Alligevel føles det bare så rigtigt. At spilde mine tid på de små fødder der tripper rundt efter mig det meste af dagen hver dag.

Det går mere og mere op for mig at det måske også er fordi jeg egentlig ikke tror på børneopdragelse, sådan i konkret forstand. Jeg er klar over at hvis du smækker dine børn, så kan du forme deres adfærd og at det samme gør sig gældende med diverse andre metoder. Men når alt kommer til alt, så er det eneste der vinder genklang hos mig; relation. Relation = det der sker imellem os, det at vi kender hinanden, at jeg kan fornemme hvad de tænker og de det samme med mig – sammenhængskræften – at vi ikke bare kender hinanden ud fra viden omkring hinandens vaner, men at vi er så forbundne at vi kan mærke hinanden. Og at det er relationen der er baggrund for at de overhovedet overvejer at gøre som jeg beder dem om (eksempelvis).

De sidste dage er det sætningen; “at binde dem til mit hjerte” jeg har tygget på. Vi kan leve under det samme tag i 18 år, jeg kan tage mig af alle de praktiske ting, være betænksom, hjælpe, støtte osv uden at vi nødvendigvis er bundet sammen, uden at de oplever sig elsket. Og liså stille bliver det klart for mig at det er en af grundene til at jeg går hjemme; fordi jeg har lyst til at relatere til mine unger, jeg har lyst til at opleve mig forbundet med dem. Lisom vi har oplevet det efter en lang sommerferie, jeg vil bare gerne have at det er sådan det er til hverdag. Lisom det lille barn i slyngen, hvor studier viser at moderen er langt mere tuned ind på barnets signaler og behov, fordi de er så tætte. Ligesådan vil jeg bare gerne vil tilpas tæt på – tilpas nærværende til at kunne mærke og have overskud til at lægge øre til ungerne signaler, tanker, ønsker og behov.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s