At spilde sin tid

Jeg er mester til at planlægge, skemalægge og nå mine mål. Mester – intet mindre. Min mor sagde “du kan hvad du vil” og det har jeg altid troet på. Med planlægning, målrettethed og tid tror jeg at jeg kan det meste. Jeg er også typen der er har det med at fokusere på målet. Alt det der med at det er processen der tæller lyder som vand i mine ører, for når dagen er slut giver det mig tilfredsstillelse at se de små afvingede punkter på min todo liste:)

Men den går ikke længere, for unger lader sig ikke sådan vinge af. “Opmærksomhed til ungerne”, kan ikke klares på en time og så er den opgave klaret – de har brug for meget mere; nærvær, tilstedeværelse. De har brug for at jeg spilder min tid på dem. At jeg bruger min kostbare tid på at lave kastanjedyr til jeg får ondt i fingerene, bygge store flotte legohuse og lege rolleleg til jeg ikke har flere ideer. Og det er selvfølgelig ikke aktiviteten de har brug for; det er min tilstedeværelse, det er min opmærksomhed og mit nærvær.

Så jeg øver min i at spilde min tid og det er SÅ svært. For mig er det langt sværere end at skrive 80 siders speciale alene over 6 måneder, sværere end at studere så helhjertet at det giver bonus ved det grønne bord, sværere end at holde huset nogenlunde rent og lave fornuftig mad til familien, sværere end at holde et stramt madbudget – det er i sandhed udfordrende. For jeg har ikke noget mål, jeg har ikke nogen grænse der siger mig hvornår det er gjort godt nok og jeg bliver aldrig færdig; derfor føles det virkelig som spild af tid i forhold til alle de andre opgaver. Ikke desto mindre øver jeg mig i at betragte det som min vigtigste opgave; at “spilde” min tid, min opmærksomhed og mit nærvær på børnene. Så måske er “give” i virkeligheden et bedre begreb end “spilde”.

Heldigvis kan det nydes mens det gøres – og det gør jeg virkelig:)

Reklamer

4 thoughts on “At spilde sin tid

  1. Åha, hvor kan jeg følge dig :O) Det er virkelig godt beskrevet. 🙂
    Jeg vil tage det til mig og øve mig. Jeg synes nemlig aldrig, jeg helt fandt ud af det. Og klarer bedre at skrive eller male en væg,,, end at sætte mig og lade tid og ting “løbe” i egen fart og i samvær med børnene. Jeg kan lige pludselig godt se hvor “firkantet” jeg egentlig har tænkt. Så TAK for eftertanke. 🙂

    (Ps – bare lige lidt teknisk småligegyldigt info: jeg sender dig min kommentar her med en emailadresse, der ikke eksisterer. Jeg har engang haft en konto ved wordpress.com og kan nu ikke længere få lov til at bruge min email, uden også at logge ind. Og det vil jeg ikke. :O) (min rigtige mail er frulangsom(snabela)gmail.com) Håber det går an alligevel 🙂 )

    • Ja, det er utroligt så svære de mest enkle ting i tilværelsen kan være. Mon ikke også det relatere sig til at nu mere fokus vi har på at gøre, udrette og lave noget, nu dårligere bliver vi til at nyde hinanden og os selv…

  2. Pingback: Binde til hjertet | PandekageMor

  3. Pingback: Søvn og nydelse | PandekageMor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s