At glemme sig selv

Dette indlæg skal betragtes som en følgeton i forhold til temaet med at gå hjemme.

Min største mentale barriere for at vælge hjemmelivet var at jeg ærlig talt synes det er en smule egoistisk; at vælge mig og mine egne og ikke have blik for verdenen omkring mig. (Ligemeget hvad jeg laver så håber jeg virkelig at jeg arbejder mig væk fra det). Men fra et mere åndligt perspektiv så var det der ramte mig en sætning fra Es. 58 som en aften hvor jeg var ved at rulle gardinet ned ramte mig lige i mellemgulvet. “Men vend ikke ryggen til dine egne” – I en kontekst omkring at hjælpe andre mennesker. Det kapitel betyder meget for mig og jeg blev meget berørt af at “høre” denne sætning jeg aldrig før havde lagt mærke til.

“Vend ikke ryggen til dine egne” siger ikke noget om 37 timers arbejde eller 10 timers, dagpleje eller ikke dagpleje. Den siger måske mere bare noget om fokus. Det jeg har fokus og opmærksomhed på har jeg min front imod, det jeg ikke har fokus på har jeg ryggen imod. Og lige pludselig kunne jeg godt se at jeg (i den gode sags tjeneste selvfølgelig;)) ind imellem havde mere fokus på hvem jeg skulle være/hvad jeg kunne blive, end på at være og tjene de menesker der er nærmest mig. At være trofast i det små. At give min opmærksomhed til det simple og konkrete. At møde det behov der står lige foran min næse.

“At the end of life we will not be judget by how many diplomas we have received, how much money we have made, how many great things we have done. We will be judged by “I was naked and you clothed me. I was homeless, and you took me in”” citat: Mother Teresa

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at dette udelukkende er nemt, naturligt og selvfølgeligt for mig, det er det ikke overhovedet. Kontinuerligt synger en lille fugl: “er dette virkelig det – er dette virkelig den eneste jeg skal”. Og det tror jeg ikke det er og jeg håber virkelig at jeg får lov til også at hjælpe mennesker som psykolog. Men indtil da, så er det vist ret nødvendigt at jeg får fokus rettet ind på at jeg er her for at tjene, ikke med det jeg helst vil eller som jeg nødvendigvis synes er mest interessant, men for at tjene alene – møde de behov der er. Lære måske bare en smule ydmyghed, selvopofrelse og andre helt ekstremt smukke egenskaber som kun læres gennem en vis mængde ubehag.

Advertisements

4 thoughts on “At glemme sig selv

  1. Vi kan så meget i dag, vi har så mange muligheder…. Men i sidste ende er det glæden ved samværet, ved at blive hørt, og ved at kunne deltage i en betydningsfuld sammenhæng, som gør vores liv værd at leve…
    Hatten af for at du har valgt din glæde ved at leve med din familie nu. Det er det rette for dig og din familie.

  2. Pingback: Forgyldte motiver | PandekageMor

  3. Pingback: Disse mine mindste | PandekageMor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s