Nu tættere nu nemmere

Se denne fine engel der ligger på siden, med det lille hovede mod venstre. Den er en af Twilights første og den heldige vinder af flere vinger på hver side af kroppen:)

Se denne fine engel der ligger på siden, med det lille hovede mod venstre. Den er en af Twilights første og den heldige vinder af flere vinger på hver side af kroppen:)

Bloggen her begynder at være noget forsømt. Det skyldes specialeskrivningen der den sidste halvanden måned har suget energien ud af mig. Jeg får indimellem en tanke, men kan ikke finde et øjeblik til at skrive den ned. Her kommer et fuldstændig urettigeret indlæg, men det er desværre alt det kan blive til disse dage.

En morgen havde Twilight fulgt mig, fra bad, til jeg klædte mig på og videre til morgenmaden. Da hun var på vej ud af døren, sammen med Mande der ville følge hende i børnehave, gav jeg hende en farvel krammer og fortalte hende at jeg elskede hende. På vej ud af døren vente hun sig om kiggede mig i øjnene og sagde; “undskyld mor, at jeg hoppede i sengen”. Jeg var mega overrasket. Jeg havde ikke set hende hoppe i sengen (så havde korrigeret hende) og hun havde sikkert ikke sagt noget til mig hvis ikke det var fordi vi havde det øjeblik med nærkontakt inden hun skulle afsted.

Denne ene simple episode er blevet en nøgle for mig i at forstå at nu tættere vi er på hinanden, nu mere sikker og tryg Twilight er i min kærlighed til hende, nu mere mærker hun hendes dårlige samvittighed banke på når hun har været ulydig, eller ikke fulgt de regler vi har herhjemme.

Jeg har rigelige eksempler på situationer hvor reglerne herhjemme ikke er blevet fulgt, jeg har været sur, måske reageret hurtigt og twilight har kigget på mig med opspærede øjne som om hun tænkte “hvad sker der nu”. Derefter har jeg kort og kontant forsøgt at få Twilight til at sige undskyld og “gøre det godt igen”. Men det er bare slet ikke det samme – selvom de rigtige ord bliver sagt – og selvom der endda bliver givet knus er vi ikke nødvendigvis gen-forenede i vores kontakt.

Et andet eksempel på når det går “godt”, var igår da Twilight først tissede i bukserne i børnehaven og senere gjorde det herhjemme. Vi havde ikke travlt, vi slappede af i haven og hun havde ikke bedt os om at følge hende på toilettet, så Mande spurgte hende hvorfor hun tissede i bukserne (og på vores hynder) og hun svarede ærligt at hun ikke gad gå på toilettet. Jeg hørte deres snak fra køkkenet og bemærkede at Mande følsomt forklarede hende at det ikke var okay, at selvom man ikke har lyst skal man gå på toilettet og at hun nu måtte gå ind til mor og få hjælp til at få tørt tøj på. Jeg modtog hende forsigtigt og uden at sige særlig meget (jeg har fundet ud af at det hjælper mig til at forblive mere rolig og tålmodig), ordnede hvad der skulle ordnes og midt i det hele kigger Twilight mig i øjnene og siger “undskyld mor, jeg skal nok lade være med at gøre det imorgen”. Og pist for solen var al min irritation væk.

Jeg burde måske ikke være forundret, men det er jeg. Forundret at det faktisk virker, at lillepigen værtsætter vores relation så højt at det kan blive baggrunden for at hun følger de regler vi har fastsat. Og at hun, når hun SELVFØLGELIG bryder dem igen og igen, 100% på eget initiativ vælger at genoprette vores relation/tillid ved at sige undskyld og gøre det godt igen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s