Dengang min verden var sort/hvid

Kom til at tænke på det idag, at min verden engang var sort og hvid – eller at de briller jeg havde på, kun kunne se sorte og hvide farver, hvorfor jeg var overbevist om at det var sådan verden i virkeligheden så ud. Hvor var alting enkelt dengang – og hvor var der bare meget og mange jeg misforstod.

Det lyder måske som om at jeg ikke kunne gøre for at jeg havde brillerne på, men det kunne jeg godt, ihverttilfælde til sidst, hvor jeg nærmest krampagtigt holdt fast i dem, fordi jeg var bange for at verden var anderledes end det jeg så gennem brillerne, hvilket var en utrolig skræmmende tanke.

Når jeg tænker på hvordan jeg var dengang, kan jeg godt se hvor selvretfærdig jeg var, hvor godt det føltes, at gøre, synes og være alt det jeg mente var rigtigt og tro “vide” at dem der ikke var som mig, var forkerte.

For mig var biblen fyldt med regler; der var ikke kun 10 bud/regler og så en masse anbefalinger; nej der var masser af regler – alt hvad der stod i bydeform, ligegyldigt hvem det blev sagt til, i hvilken kontekst det blev sagt og uden tanke vigtigheden i forhold til det der egentlig er biblens budskab var for mig en regel.

Dertil havde jeg så også opfundet mine egne regler der passede perfekt til min livsstil og jeg fandt gerne på flere hvis det var “nødvendigt”. Det værste jeg har gjort, det jeg har fortrudt mest var de gange jeg fremlagde mine regler som om de var basis for hvad der skulle til, for at man kunne komme til Jesus. Eksempelvis den gang jeg postede en stor gruppe mennesker med budskabet; Onani er sex med djævlen.

Nogle af mine “regler” lever jeg stadig efter idag, ikke fordi jeg skál, ikke fordi jeg selvretfærdigt tror at det gør NOGEN forskel overfor Gud, men fordi det er en livsstil, det er bare blevet en del af mig. For heldigvis mødte jeg min skrøbelighed, min menneskelighed og min synd. Og det viste sig at blive noget af det mest befriende, men skræmmende.

Lidt efter lidt tog jeg mine briller af og skellet mellem “de andre” og mig blev mindre og mindre i takt med at min selvretfærdighed fadede lidt. Jeg begyndte at lytte til “de andre” istedet for at lede efter og gøre opmærksom på “regel brud”. Og jeg så så småt en verden i farver. En verden med en masse ting jeg ikke helt forstår og hvor jeg ikke altid er rigtig. Men en meget ærlig verden, med en meget lille Maria og en masse farver.

Advertisements

One thought on “Dengang min verden var sort/hvid

  1. Ja, livsregler hjælper langt hen ad vejen til at finde en ledetråd og tryghed. Der er så mange forskellige former at forholde sig på, og det er tit for svært at finde sig selv deri.
    Men jeg har også mærket, at jo mere jeg mærker, at jeg ikke reagerer ens i alle situationer, at mine behov varierer efter omstændighederne – så erkender jeg også, at der er mange faktorer der har indflydelse på hvordan vi handler.
    I sidste ende, er det vel alligevel de 10 bud der er de bedste grundliggende regler til at omgås åbent og med forståelse for hinanden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s