Alt kan klares med et skema (pottetræning)

Den vinter hvor jeg var gravid med Twilight så vi hele Friends serien. Vi jokede i de måneder en del med at jeg, hvis jeg var nogen af friends typerne, var Monika. Sådan totalt kontrol freak agtig. Og det er heller ingen hemlighed at jeg elsker skemaer. Engang havde jeg et ugeskema, så jeg vidste sådan cirka hvad jeg skulle hver time hver dag. Når vi har haft spædbørn har jeg haft nøjsomt udfyldte skemaer over søvn, måltider og aktiviteter, for at få en fornemmelse af deres rytme. Og nu har jeg så fundet en ny måde at anvendte skemaer på – pottetræning.

Vores pottetræning har fra mit perspektiv været lang og hvis du spurgte mig for en måned siden synes jeg også det trak tænder ud. Men pludselig var den der og de sidste 3 uger har jeg nærmest ikke tænkt over at huske hende på at gå på toilettet. Vi startede sidste sommer (2 år og 4 mdr), fordi det var sommer og måske var hun klar, man vidste jo aldrig (yes – det ér vores første barn og vi er totalt nye på det her felt;)). Èn ting lærte hun: at ind imellem så løber der varmt vand ned af benene. Og forældrene lærte at der er mange – rigtig mange – stadier i renlighedstræning.

I december (2 år og 9 mdr) prøvede vi anden gang. Twilight havde nu en super god fornemmelse af hvornår hun skulle og var glad for at sidde på toilettet. Og efter vi havde udraderet et par misforståelser omkring at det ikke galt om at tisse i trusserne (for så fik man jo nye på), men om IKKE at tisse i trusserne, så blev det tydeligt at hun var ret så klar når det kom til pee-pee, men det med poo-poo haltede efter. Hun ville nærmest ikke prøve at lave poo-poo på toiletet, så vi gav hende trussebleer på og så kunne hun ellers tisse på toilettet så meget hun lystede.

Så blev det febuar (2 år og 11mdr) og jeg måtte sluge min stolthed og acceptere at min datter ikke var renlig når hun skulle i børnehave. Bendte (vores dagplejemor) blev nemlig syg og det der med at ændre flere store ting på én gang det ville vi ikke engang forsøge.

Og endelig blev det påske (3 år og 1 mdr). Vi havde for første gang i flere år en ferie hvor vi bare skulle være hjemme – næsten alene – så det var bare perfekt. Alt var linet op; tålmodige og overskudsagtige forældre, fine klistermærker med glimmer og vingummier. Og det var der også behov for. Lillepigen var nemlig ved at dø af skræk når det kom til at bruge toilettet til poo-poo. Derfor googlede jeg google tyndt og iværksatte alt hvad jeg kunne finde på.

Nå, men det korte af det lange var at vi fandt på lidt forskelligt. I et vanvittigt kreativt øjeblik besluttede jeg mig for at tegne en bog til hende om “tisse tine – der ikke ville lave pu-ha i toilettet”. Jeg væbnede mig med al den pædagogiske sans jeg kunne grave frem og tegnede tisse Tines vej til renlighed. Det gav ikke umiddelbart bonus, så vi satte ind med sundhedsplejerske Helens trix med at give dem godt med frugt og svesker, så det er nemmere for dem pludselig at komme af med lidt og dermed få de første succesoplevelser. Sidst og vigtigst så tapede jeg mig fast til hendes ben (hø hø). Ej, jeg fulgte hende som en hund og var efterhånden så heldig at ramme et rigtigt tidspunkt, få guided hende på toilettet og det med bonus.

Ud over at hun var ved at dø af skræk og vi virkelig skulle ligge bånd for os selv for ikke at flyve under loftet og dermed gøre for meget ud af det, så var det et stort øjeblik. Jeg havde dog aldrig hørt om at børn kunne være rigtig helt igennem bange for det. Tror aldrig jeg har set min ellers ret frygtesløse pige så ræd. Men det hjalp åbenbart at jeg var der og holdt i hånd og blev bedre gang for gang.

Og det var så også cirka her skemaet kom ind i billedet. Nu i børnevenlig version med små klistermærker. For hver gang hun lavede poo poo fik hun et klistermærke og tre vingummier og det var bare en kæmpe motivation, for lillepigen der ellers ikke får slik. Jeg har lagt et billede ind af det helt rigtige skema øverst. Bemærk hvordan vi havde et par gode dage (med mig tapet til hendes ben), tre dårlige dage (jeg var alene med ungerne mens Mande arbejdede og kunne derfor af gode grunde ikke være så ops på hende), tre dage med ble (hvor børnene var hos farmor) og så kørte det ellers bare. Så nu har vi pottetrænet 1 ud af 2 børn og det er mindst en liså stor sejr for mig, som for Twilight:)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s