Et andet bibelsk perspektiv på børneopdragelse (4)

Søskendekærlighed og teletubbies

Søskendekærlighed og teletubbies

Afslutningsvis i min lille serie vil jeg vende tilbage til udgangspunktet; hvorvidt det at smække sine børn er den “bibelske måde” at opdrage børn på.

Som jeg forstår det så er det klassisk at man på den kristne højrefløj har smækket sine børn som en måde at disciplinere og sikre deres lydighed på. Det bibelske grundlag for at smække børn er:

Ordspr. 22:15 (Dumhed er bundet til den unge mands hjerte, en tugtende stok kan drive den ud af ham), Ordspr. 23:13-14 (Forhold ikke drengen tugtelse; når du slår ham med stokken, undgår han døden. Nok slår du ham med stokken, men du redder hans liv fra dødsriget.), Ordspr. 29:15 (Stok og retledning giver visdom, men en uopdragen dreng gør sin mor skam.) og Hebr. 12: 5-6 (og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner: Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes af ham; for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af.)

Altså er der tre vers i ord-bog der direkte siger at man skal slå et barn med en stok og så er der ét vers i heb hvor der bliver henvist til et vers i Ord 3:11-12 (Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, afsky ikke hans retledning; for Herren irettesætter den, han elsker, som en far den søn, han holder af.) hvor der er en antydning af at Herren tugter/straffer os.

Som jeg forstår det er det ofte Heb 12:5-6 der ofte bliver fremtrukket som at der er bredt bibelsk belæg for smæk (fordi der så er ét vers ud over de 3 i ord bog). De fleste selv meget fundamentalistiske bibelfortolkere mener at vi skal fortolker biblen ud fra sig selv, altså nu mere bredt funderet en praksis bliver beskrevet nu mere relevant/vigtig er den. Hvis ikke vi tolkede biblen sådan ville kvinderne jo skulle forlade huset når de har menstruation og ville ikke være tilladt at bære dyre smykker og flotte håropsætninger.

Jeg har prøvet at undersøge de relevante bibelvers nærmere og dette er hvad jeg får ud af det. De tre vers i ordsprogenes bog bruger alle betegnelsen ”the rod” der kommer af det hebræiske begreb shay’-bet som betyder “a stick” (for punishing, writing, fighting, ruling, walking, etc.).

I Heb 12:6 bliver der brugt begrebet tugter der på græsk er paideuō som betyder to train up a child, that is, educate, or discipline, chasten (tugt); instruct, learn, teach. Hvis vi går tilbage til det skriftsted Heb 12:6 henviser til, nemlig Ord 3:11-12 bruges begrebet mûsâr som betyder chastisement (revselse). Der bliver altså brugt hhv. det hebraisk mucar der betyder Chastisement (revselse), og det græske Paideia der betyder Chastening (tugt). Hvor “revselse” anvendes til påføring af smerte som en straf, anvendes “tugt,” som et bredere begreb der indikerer den disciplinering eller træning, som man er udsat for (uden henvisning til midlerne for at nå målet).

Dvs. i Ord 3:11-12 bruges revselse, men i Heb 12:6 tugt, som er et bredere begreb der ikke nødvendigvis involverer påføring af smerte, men har at gøre med at disciplinere og træne. Så at det er bredt funderet at smæk er vejen frem i bibelsk børneopdragelse er lige lovligt meget sagt i mine øjne. Min overbevisning er at Gud har skabt os til relation på de mest dybe niveauer af vores person. Og hvis vi formår relation, formår at leve i kærlig relation med hinanden, så har frygt ingen plads og så er straf ikke nødvendigt – det er kun skadeligt.

Advertisements

One thought on “Et andet bibelsk perspektiv på børneopdragelse (4)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s