Et andet bibelsk perspektiv på børneopdragelse (3)

Danny Silk fortæller i sin bog “Loving your kids on purpose” (s.41-43, der i høj grad er inspiration for disse tre indlæg) hvordan den motiverende kraft i relationen mellem Gud og os mennesker, under den gamle pagt var velsignelse for lydighed og trusler om straf ved ulydighed.

Under den nye pagt relaterer Gud imidlertid til os på en ny måde, ved at han “lægger sin lov i deres indre og skriver den i deres hjerte.” Når Gud lægger sin lov i os og selv tager bolig i os i form af helligånden så behøver vi ikke længere at blive kontrolleret udefra, fordi vi har kapasitet til og ansvar for, at kontrollere os selv. Fordi vores synd er tilgivet gennem Jesus er det nu muligt for os at være i relation til Gud.

Vi er ikke længere under den gamle pagt hvorfor vi ikke længere behøver at blive straffet og kontrolleret. Dog har vi behov for at lære at håndtere vores frihed ansvarligt, hvilket fuldstændig ændrer målet for forældreskab. Kærlighed og frihed erstatter nu straf og frygt som den motiverende faktor i relationen. Dette ændrer drastisk ved kvaliteten af relationen, der nu er et trygt sted, hvor vi ikke længere behøver at distancere os fra hinanden på grund af frygt.

Det er også bemærkelsesværdigt at da Jesus fortæller om at han skal forlade jorden beskriver han ikke, at han efterlader os med en der kan straffe os når vi træder ved siden af. “I tell you the truth. It is to your advantage that I go away; for if I do not go away the Helper will not come to you”(Joh 16:7). Hjælper bliver i NKJ defineret som en der er kaldet til at gå ved siden af os, en forbeder, en der opmuntre, hjælper og rådgiver. Dette giver et helt andet perspektiv på børneopdragelse i forhold til det klassiske fokus hvor forældrene er nogen der straffer og kontrollerer.

Sal 32:8-9 (Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig. Vær ikke som heste og muldyr uden forstand, deres kræfter tøjles med tømme og bidsel, når de ikke vil komme hen til dig.) har siden jeg var pre-teenager betydet meget for mig som løfte. Idag siger det mig endnu mere; dyr har ingen forstand og forstår ikke undervisning og råd, derfor må vi brugte tvang når vi vil have dem til at gøre som vi vil. Omvendt er den relation Gud ønsker med os mennesker, den er båret på andre præmisser. Gennem relationen ønsker Gud at lære, undervise og rådgive os. Han har fokus på netop den vej den enkelte af os skal gå og hans blik er rettet mod os. I NKJ står der “I will guide you with my eye”. Det må virkelig være et af de smukkeste billeder på relationen mellem en forælder og et barn, at man via øjenkontakt kan guide sit barn. Og her forestiller jeg mig ikke “dræber øjnene” der jo er relateret til frygt, men den slags kontakt man kan have gennem øjenkontakt når man kender hinanden rigtig godt.

Et andet vers der betyder meget for mig i min nye forståelse af relationen mellem mine unger og jeg er (1. Joh 4:16-21) “Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden.  Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder”.

Dette bibelvers har jeg tidligere citeret. Og det er fortsat min øvelse, at lade relationen mellem mig og børnene være grundlagt på kærlighed. Og nej det er ikke et eller andet “billig-nåde-trip” hvor børnene bestemmer hvor skabet skal stå. Jeg ønsker bare ikke at bruge frygt som medspiller i min opdragelse af børnene. Hvis børnenes motivation for at gøre som jeg siger er at de frygter min vrede eller frygter min straf, så har jeg bare misset målet. Mit mål er at ungerne værtsætter vores relation så meget, at de har så meget tillid og at vi er så forbundne at de respekterer de rammer jeg sætter for dem – at de ikke skuffer mig.

Og når verden ikke hænger sådan sammen (hvilket den sjældent gør første gang), så øver jeg mig i at lære dem det skridt for skridt i kærlighed og tålmodighed. Og i virkeligheden er det jo også sådan at jeg oplever Gud han relaterer til og opdrager mig. Kærligt og tålmodigt, skridt for skridt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s