Et andet bibelsk perspektiv på børneopdragelse (2)

Sådan er livet for vores 3 årige omkring kl. 16 på de dage hun ikke har sovet lur.

Sådan er livet for vores 3 årige omkring kl. 16 på de dage hun ikke har sovet lur.

Dette er del to af en serie, læs del 1 her. Dette afsnit er en smule bibeltungt, men hold ud for det giver mening i slutningen:)

Når det kommer til relationer siger biblen i virkeligheden rigtig rigtig meget, både direkte (“når din bror gør sådan og sådan, skal du gøre sådan og sådan”, eller “forældre, gør sådan i forhold til jeres børn”), men også indirekte siger biblen nogle spændende ting om relationer.

I Ef. 5:14-15 (“Han (Gud) er et forbillede for ethvert faderforhold i Himlen og på jorden.”)står der beskrevet at relationen mellem Gud og os mennesker er et forbillede på den relation der er mellem os mennesker og vores børn. Derfor tror jeg vi kan lære noget om relationen med vores unger, ved at se på hvordan Gud relaterer til os, hans børn.

Hvis vi starter fra begyndelsen så får vi et billede af hvordan vi som mennesker er designede. Gud skabte mennesket i sit billede og ”han så at det var godt”. Han skabte mennesket med potentialet til at relatere til ham. (1. mos 1:26-27, 31). Videre skabte han Adam en livsledsager, fordi ”det er ikke godt for mennesket at være alene” (1. mos 2:18).

Gud skaber altså et menneske der er socialt som han selv er social. Og da han skaber mennesket mener han ikke at det er nok for mennesket kun at have Gud at relatere til, hvorfor han også skaber en kvinde og dermed potentialet for familie.

Gud havde sat Adam og Eva i Edens have, hvor han midt i haven havde placeret kundskabens træ, som Gud forbød dem at spise af, ved siden af livets træ (1.mos 1:8-17). Dette er et ret interessant billede på hvor stor en grad af frihed Gud havde tiltænkt vi skulle have. Han placerede potentialet for ulydighed og dårlige valg lige foran vores fødder, men opmuntrede os til at gøre det rigtige.

Det var imidlertid ikke hvad Àdam og Eva valgte, hvorfor de blev bortvist fra Edens have. De havde syndet mod Gud og kunne derfor ikke længere være i tæt fællesskab med ham. Herefter læser vi videre gennem Mosebøgerne hvordan Gud opretter en pagt med Israels folk der er baggrunden for at han fortsat kan have en relation med dem, for det er fortsat Guds ønske; relation med mennesket.

Pagten Gud opretter er baseret på at Gud var så hellig at han ikke kunne være sammen med syndige mennesker, derfor skulle mennesket være lydig mod Guds bud, komme med ofre for sine synder, for ikke at blive straffet og det var kun præsterne der kunne være i Guds nærvær. (2. mos 20 4-6, Hæb 9:6-10)

Under den gamle pagt var lydighed (overfor fastsatte regler, samt ofre når man syndede) således præmis for at kunne indgå i relation med Gud. Og man kunne forvente at få straf for sin synd, som var Guds måde at opdrage mennesker på, så de blev lydige mod ham. Problemet med denne pagt var bare, at menneskene brød den gang på gang. Jerimias, der er en profet, profeterer ca. 600 år før kristus om den nye pagt:

Jer 31:31-34 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.

Denne profeti er en profeti om hvad der skulle ske den dag Jesus døde på korset; Gud ville derigennem skabe en ny vej til fællesskab med ham på. Den forskel Jesu død gjorde for mennesket, var at Jesus én gang for alle var offer for vores synd.

Den nye pagt er jo i virkeligheden kernen i evangeliet; hvordan vi nu har mulighed for relation med, og står i forhold til, Gud. Heb 8:6 beskriver, at den nye pagt er bedre end den gamle pagt. Den rummer bl.a. 1. intern motivation for at adlyde Gud (Heb 8:10-11) og tilgivelse for synd (Heb. 8:12). Resultatet er at vi alle kan indgå i en nær relation med Gud – for evigt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s