At finde Gud

Det er mit projekt; at finde og følge Gud.

Det er bare ret forvirrende når nu jeg kommer fra en mere eller mindre fundamentalistisk baggrund og så beskæftige sig med følelses- og relations- arbejde, som psykologi nu engang er. Det er forvirrende fordi jeg er blevet undervist i at se bort fra mine følelser og leve i tro, betragte mit hjerte som det mest bedragerriske af alt og lytte til min autoritet før jeg lytter til min egen mavefornemmelse (helligånden?). Det er meget forvirrende.

Jeg frygtede psykologien dengang, lisom alle de der har spurgt mig “hvordan jeg tør” eller “hvordan jeg kan læse psykologi uden at blive humanistisk i mit tankemønster” frygter psykologien. Det var af ren nysgerrighed at jeg valgte psykologi på hf. Jeg havde allerede læst utallige pop-psykologi bøger og var bare opslugt. Det var det jeg synes var interessant, det gav mening og i forhold til biblen der er fyldt af malende beskrivelser af følelser, relationsproblemer, depressioner, frygt osv. så synes det også ganske relevant. Det passede bare ikke ind i det tankemønster jeg er vokset op med.

Jeg gik faktisk så langt som at undersøge flere muligheder for at angribe psykologien fra en anden vinkel og jeg endte med at tilbringe et halvt år på den sociale højskole for at blive socialrådgiver, med det ene formål at tage nogle kurser ovenpå uddannelsen og derfra arbejde psykologisk. Problemet var bare, at det ikke var mig. Det var kun 1/4 af studiet der var interessant (psykologi delen), resten af materialet var det ren viljestyrke for mig at komme igennem.

De måneder havde jeg krise på mere end bare et overfladisk “hvilket studie skal jeg vælge” plan. Jeg følte mig draget mod at læse psykologi, det var det der føltes rigtigt, det var sådan min hjerne tænkte helt automatisk, samtidig med at jeg havde en “rygsæk” af frygt for hvordan det ville forme mig som person, hvad det ville gøre ved min identitet; grundlæggende; om jeg ville blive humanistisk.

Den krise er jeg stadig i. Nu bare på en anden måde. Jeg mærker mit hjerte formes og ændres. Jeg mærker mit fokus ændre sig. Jeg mærker mit værdisæt ændres. Jeg bliver konfronteret med det i mange forskellige sammenhænge fordi jeg nu har en hjerne med to forskellige verdenskort. Det fundamentalistiske og psykologisk (+ et tredje spirende ny forståelse af Gud). Og det er med vilje at jeg ikke sidestiller det fundamentalistiske med det kristne, for sådan tror jeg ikke længere det er. Men sagen er den, at jeg er vokset op med en fundamentalistisk forståelse af Gud og det har jeg det egentlig fint nok med.

Jeg er meget åben overfor at vi alle som mennesker har et budskab, vi er skabt i Guds billede og spejler på hver vores måde en unik side af Gud. Jeg har det strålende med at nogen kalder til omvendelse som Johannes døber, at nogen kalder på nær relation og lovsang som David, at nogen kalder os tilbage til skriften som Paulus og at nogen kalder til barmhjertighed og kærlighed som Johannes. Det har jeg det fint med, det bliver bare kompliceret når alle påkalder sig retten til at være den eneste rigtige måde at tro på, at se, forstå og møde Gud på. Det forvirrer mig.

Det gør det besværligt at studere og læse biblen uden en masse forudantagelser og forforståelser; uden at mit hovede bliver fyldt med tanker om hvem der synes hvad og hvordan dette skriftsted kan bruges for eller imod en bestemt overbevisning eller perspektiv. Det bliver besværligt og forvirrende og grunden til at jeg ikke har lyst til at læse i biblen, fordi den bliver en bog af argumenter, istedet for et budskab til mig. Det bliver kompliceret.

Derfor er jeg ved at finde Gud igen. Jeg er klar over at jeg har ændret mig så meget at jeg i fundamentalistens øjne er blevet humanist (hvilket opleves som en meget tung dom). Selv oplever jeg ikke at jeg sætter menensket i centrum. Jeg oplever at Gud åbenbarer sig for mig som inkarneret. Gud blev kød og tog bolig iblandt os; han blev inkarneret. Han blev helt Gud og helt mennenske. Jeg oplever Gud åbenbarer sig midt i det menneskelige. Midt i følelser. Midt i relationelle problemer. Jeg søger ham ikke længere hinsides mine følelser, som om de var en menneskelig blokering jeg skulle overkomme for at møde ham på et højere plan. Jeg søger ham og møder ham lige her. Lige midt i tilkortkommenheden, sorgen og glæden. Lige her midt i livet, midt i hverdagen.

Og den side af Gud jeg møder er nådefuld og barmhjertig. Mine hjerne og mit gamle verdenskort spørger mig hvor synden, dommen og omvendelsen er og jeg er svar skyldig. Men måske er det fordi Gud er ved at lære mig barmhjertighed, lære mig nåde, lære mig at elske mennesket, som han gør det. Måske er det fordi det er der han vil have mig hen, måske det er fordi det er det der er min vej, mind pind, min plads; at viderebringe en barmhjertig, nådefuld og kærlig Gud.

Han er ikke svær at finde, han er ikke langt væk, han er hverken opdigtet eller humanistisk, det er bare så frygtelig svært at acceptere at jeg ikke kan tilfredsstille fundamentalisten i min hjerne. Så hård en erkendelse at jeg har ændret mig, at jeg nu står til dom, ikke hos Gud men hos min fortids verdenskort. Jeg kan følge Martin Herbst når han skriver at der overfor syg religiøsitet ikke er ingen religiøsitet, men sund religiøsitet. Ikke fordi jeg vil gå så langt som til at sige at den form for fundamentalisme som jeg kommer fra er en syg religiøsitet, men jeg synes der er elementer af usundhed og min udfordring idag er så at finde den sunde religiøsitet.

Et andet perspektiv på samme sag har jeg læst i Gunni Bjørstads artikkel om at være “ved sine fulde fem” i Domino. (find artiklen i nr. 2 marts 2012 på side 41 – det er den med klovnen) Han refererer til Magnus Malms opdeling af tre kirkelige måder at søge Gud på (1:stor vægt på ordet, 2:stor vægt på karismatik/proklamentation, 3:stor vægt på åndelighed) og konkluderer derudaf at det er vigtigt at erkende at alle tre perspektiver spejler en side ved Gud, men samtidig ikke at miste forståelsen af at Gud er inkarneret, han har med hele vores tilværelse at gøre. Han skubber os ikke ud af vores liv til en diffus åndelighed, men for at frisætte os til at være i os selv som det billede han har skabt os i sit eget billede til at være. At komme nærmere Jesus er at komme nærmere sig selv.

OBS: Dette indlæg er ikke skrevet om nogen kirke eller forsamling jeg har været en del af. Det er om (1) den usunde fanatiske ekstremisme som jeg har hørt prædiket i større eller mindre grad ind imellem og forskellige steder op gennem hele mit liv. (2) Usund religiøsitet jeg har mødt i praksis, i forskellige grupperinger, i forskellige kirkesammenhænge, som i nogen tilfælde er blevet til noget godt og i andre tilfælde har udviklet sig negativt. Jeg betragter usundhed som noget der kan gradbøjes og som i nogle af de sammenhænge jeg har været i også afsplejer umodenhed, iver og kompromixløshed. (3) Og sidst og aller-mest den usundhed der bor i mit eget sind der til dels kommer fra min opvækst men også fra naivitet, frygt og umodenhed.

Advertisements

3 thoughts on “At finde Gud

  1. Tak for et rigtig godt, ærligt og tænksomt indlæg!! Hvornår kan vi drikke kaffe?! 🙂 Du gør dig nogle rigtig spændende tanker… Jeg kan evt. hjælpe med kontakt til nogle mennesker, som arbejder med psykologi og den kristne verdensforståelse, og har også nogle bøger, som favner begge dele.
    Mht. at sætte mennesket i centrum tænker jeg umiddelbart to ting: 1) Gud sætter os i centrum. 2) Når bare vi sætter mennesket Kristus i centrum, så er det vel det eneste rigtige? 3) Måske er der forskel på at sætte noget i centrum og at tage udgangspunkt i det? Udgangspunktet og målet er – tror jeg – Gud. Ham kommer vi fra, ham hører vi til, og han er vores mål både i livet og i døden. Men undervejs er jeg den eneste midte jeg har. Og det er, når vi flytter os selv fra midten af vores liv, at vi begynder at sætte os ud over os selv på en usund måde.
    Jeg kan anbefale Magnus Malms bøger, som handler rigtig meget om præcis det her. “I lammets tegn” og “Vejviser” er rigtig gode bøger. Jeg har været på en retræte med MM og noget af det, der bagefter har stået meget stærkt for mig, er MMs spørgsmål om, hvordan Gud skal kunne tale til os, hvis vi nægter at lytte til den krop, han har givet os? MM sagde, at kroppen også er skabt og elsket af Gud – derfor er det rimeligt at antage, at Gud vil den det godt, og ønsker, at vi tager os af vores behov som søvn, sult, hvile – helt basal egen omsorg. Og at det IKKE er uåndeligt at gøre det, men netop åndeligt, fordi det præcis var bevægelsen ind i kroppen, Jesus gjorde.
    Sjovt nok kender jeg selv problematikken du omtaler – bare fra en lidt anden vinkel. Jeg er ikke vokset op i en kristent praktiserende familie. Så jeg har taget kirke idealerne til mig som de eneste, der fandtes. Og kan efterhånden mærke, det er simpelthen ikke hænger sammen for mig. Det er for fjernt fra min tidligere forståelse af livet, mig og alting. Og det bliver for snævert. Derudover tror jeg, at en del af besværet med dom, nåde, selv-forståelse kommer af at være pige og lettere perfektionistisk. Og oplever selv, at Gud netop peger på den “fordømmelse” jeg øver på mig selv, er synd, fordi det ikke er hans dom, men min egen jeg (har) levet efter…..

    Mange tanker. Som sagt. Hvornår skal vi drikke kaffe? 😉

    • Hej Anne.
      Tak for dine tanker – dem vil jeg summe lidt over. En kop kaffe lyder super hyggeligt – det er jeg frisk på:) Tror jeg vil undersøge Magnus Malm nærmere. Har lige nu hans bog “hvisken fra katakomberne” hjemme. Ellers lytter jeg til Danny Silk disse dage – jeg er ret interesseret i hans reflektioner over hvordan det påvirker vores relationer at være under den nye pagt, frem for den gamle. Hvad er det for bøger du omtaler? så vil jeg kigge lidt på det. Men det bliver nok bare fritidslæsning de næste måneder, det er jo meningen at jeg skal skrive specialt;);;)

      Tak for tanker:) – Maria

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s