Gæstedagpleje

Jeg er meget begejstret for vores dagplejemor, Bendte, som jeg før har afsløret det her på bloggen. Bendte elsker vores unger og er omsorgsperson for dem når vi er på arbejde/studerer. Og netop det at hun er en tilgængelig omsorgsperson er det absolut vigtigste for mig når det handler om dagplejemødre og generelt pasning af mine unger.

Her i byen er der små 13 dagplejemødre og de har meget forskelligt rygte. Nogen er super populære og har vundet priser for at være “den bedste dagplejemor” og andre er ikke så populære. I sidste uge var Lynild i gæstedagpleje hos netop den dagplejemor der har vundet en pris for hendes job, og jeg er på ingen måde uenig – hun er en skøn dagplejemor – men hun er ikke Bendte.

Begge mine unger er ret sociale og har nærmest ikke haft noget der minder om seperationsangst, men denne gang reagerede Lynild mere og mere for hver dag vi afleverede hos hans gæstedagplejer. Jeg havde afkortet tiden han var der, gav ham så meget ro og omsorg som vores hverdag tillader mig det, men han græd de sidste to dage dage jeg gik ud af døren. Og jeg ved godt at det er der mange der oplever i flere uger, at han stoppede 2 sekunder efter døren var lukket og at det er helt normalt. I know, jeg har bare nærmest ikke oplevet det før og synes ikke det var rart.

Det var tydeligt at han ikke ville bytte byens (måske) bedste dagplejemor ud med Bendte. Mandag morgen da jeg spørger ham om vi skal ned til Bendte, var det helt anderledes. Han lyste op i et smil og skyndte sig ud og pegede på jakken, mens han sagde “Bendte Bendte Bendte” – så sødt.

Denne oplevelse bekræfter mig bare så meget i at en dagplejemor ikke bare er en eller anden der passer mine unger. Det er ungernes sekundære omsorgsperson. Og her er de fuldstændige ligeglade med om hun er uddannet pædagog og har vundet priser, de vil bare have en tilgængelig, kærlig og tålmodig omsorgsperson der ikke har for mange syge og fridage, så de kan komme samme sted hen hver dag.

Forresten så har Twilight jo også været ved Bendte. Og det er så sødt at tage hende med derned for at aflevere eller hente Lynild. Det er helt utroligt så mange krammere den lille pige kan få klemt ind på de 15 minutter vi bruger på at hente. Den pige elsker sin Bendte:) Og hun bliver ikke glemt foreløbigt. Og heldigvis har Bendte ikke flere fridage dette forår:)

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s