Hvad der bliver totalt overset – at skrive speciale (3)

 Jeg skriver som bekendt speciale. I den anledning har jeg muligheden for at finde og ønske den vejleder jeg selv har lyst til at arbejde sammen med, og som er godt funderet i det emne jeg skriver om. Jeg har derfor fundet en praktiserende børnepsykolog der gerne ville være min vejleder. Jeg sendte i sidste uge mit materiale – so far – og vi snakkede om det til et vejleder møde.

Hun gjorde mig opmærksom på en mangel i mit arbejde, at jeg havde et meget ensidigt fokus på tilknytningsteorien, med fokus alene på tilknytningsadfærden og slet ikke nævnte udforskningsadfærden. Kort beskrevet så handler tilknytningsteorien om relationen mellem baby og omsorgsperson som udgangspunkt for barnets psykosociale udvikling. Hvis barnets tilknytningsadfærd (gråd, pludren, opsøgen, smil, legeadfærd) bliver mødt vil der opstå en tilknytningsrelation mellem de to. Og når barnet oplever sig sikker i denne relation og ved/har erfaret at den kan bruge omsorgspersonen som tryg base, vil det udvise udforskningsadfærd (opsøger udfordringer, udforsker det rum det er i mm.). Det var denne sidste vinkel jeg havde udeladt.

Denne korrektion fik mig til at tænke på hvor ofte der kun bliver lagt vægt på det første element i tilknytningen. Når jeg læser praktiske “forælder bøger”, eller bare søger på nettet så bliver (som jeg oplever det) 95-99% af fokus lagt på hvordan man kan møde tilknytningsadfærden og hvor vigtigt det er. Men som jeg gjorde det, så bliver udforskningsadfærden fuldstændigt overset. Måske er dette med rette eftersom vi i vores samfund idag er hurtige til at udfordre og stimulere vores babyer (måske en smule for meget endda).

Ikke desto mindre mindede dette mig om et billede jeg er stødt på i en af mine bøger. Det er et forældreskabsprogram der har lavet modellen der illustrativt viser forældrenes job i relationen (hvis du ønsker mere info om dette, så søg på circle of security). Se billede øverst i indlæget. Øverst i cirklen ser du barnets udforskningsadfærd afbilledet – barnet har her brug for at forældrene støtter barnets udforsken ved at hjælpe, glædes sammen med og passer på barnet. I den nedre del af cirklen ser ud tilknytningsadfærden – barnet har brug for at forældren velkommer barnet ved at beskytte det, tage hånd om, glædes over barnet samt organisere barnets følelser.

Når jeg tænker over dette tænker jeg igen (igen igen) over balancen i et barns liv. Ofte så er der fokus på debatten (det har jeg også) om man BØR gå hjemme eller godt kan “tillade sig” at arbejde som mor. Det virker som om nogen mener at hensynet til børnenes behov bliver helt glemt. Læs evt. dette indlag skrevet som et indlæg i debatten af en anden blogger, der har fået utroligt mange kommentarer der viser hvor stor uenighed der er om dette.

Det jeg synes er vigtigt er at se på hvad børn har brug for og hvordan den enkelte familie kan møde disse behov. Det handler om at skabe en tryg situation for barnet. At skabe balance i barnets liv mellem udfordring og tryghed.

Lisåvel som et lille barn der har været i en stor instituttion med mange forskellige plejere i mange timer på en dag – absolut ikke har behov for en masse extra stimulering i forhold til at slæbe det ned at købe ind, eller til legedates her og der. Så mener jeg at det lille barn der går hjemme med sin mor har behov for at moderen ikke fastholder barnet i tilknytningsadfærden, men tør at give slip på barnet, så det får lov at udforske. Tager barnet med forskellige steder, så det bliver stimuleret socialt, mentalt og fysisk under trygge med ikke omklamrende rammer.

Herhjemme prøver vi virkelig at være opmærksomme på balancen, at mærke på ungerne om de får rigelig med udfordringer eller om de keder sig og så afstemme deres dage efter dette. I denne uge har Lynild været i gæstedagpleje, så vi har kørt på lavt blus herhjemme med masser af ro, opmærksomhed og omsorg. Omvendt kan han have en uge i dagpleje hos Bendte hvor hun har fået nyt barn og tager den virkelig meget med ro, så kan vi mærke at han stadig har ild i rumpen når han kommer hjem og så skal der knaldes noget krudt af i haven, mande tager ham med på en løbetur (host host – i klapvognen godt nok) eller noget andet spændende.

Har du lagt mærke til denne balance hos dine børn? Og er det overhovedet realistisk at tage hensyn til ens børn på den måde i en almindelig børnefamilies hverdag?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s