Vores perfekte påske

Da jeg plantede denne krukke var med med høje påskeliljer og lave perlehyasinter i tanke - men sådan blev resultatet ikke ligefrem... I midten er et hjemmeindpakket "påskeæg" gemt...

Da jeg plantede denne krukke var med med høje påskeliljer og lave perlehyasinter i tanke - men sådan blev resultatet ikke ligefrem... I midten er et hjemmeindpakket "påskeæg" gemt...

Som nogen måske har bemærket har der været stille her på bloggen i nogen tid. Selvom man skulle tro at dette hang sammen med manglende skrivelyst er det på ingen måde tilfældet – det hænger ene og alene sammen med at vi har haft den mest perfekte påske;)

Sådan en påske hvor vi ikke har haft internet i mere end max ét døgn (det betyder også at vi ikke har haft fjernsyn og at jeg slet ikke har haft mulighed for at skrive blogindlæg). Dertil har vi aflyst halvdelen af vores planlagte aftaler pga. sygdom, jeg har ligget i sengen med en ond halsbetændelse, vi har kun været hjemme og vejret har ikke været fantastisk. Det lyder måske ikke som en fest. Men allerede inden det gik helt galt kiggede vi hinanden i øjnene og lovede hinanden at vi ville have en god påske – og sådan har den været, dog på en helt anden måde end forventet.

Mande har haft flere super gode ”Man-dates” (hvad kalder man det hvis mænd har en god snak?) med forskellige, jeg har haft masser af tid til ro og fordybelse, vi har haft masser af tid til at kysse små snottede kinder, nusse små fødder, kigge ind i små oprigtige øjne og mund-prutte små maver. Vi har voksensnakket til der ikke var mere at tale om (næsten), opbygget vores første påsketraditioner og nydt en påskesøndag til gudstjeneste (hvor vi praktisk talt kun var inde i kirkerummet i 10,5 minut).

Det har været fantastisk fantastisk fantastisk og jeg er nu så klar – som jeg meget sjældent er efter en ferie – til at angribe hverdagen igen. Ikke fordi den er et sikkert tilflugtssted fra at være sammen og nærværende med min familie, men fordi jeg for engangsskyld har opsparet noget energi.

Og efter sådan en uge bliver jeg bare mindet om hvor lidt det betyder hvad de siger i tvavisen, at følge med i diverse programmer, at nå at se héle familien som der nu er tradition for at man skal i påsken (og helst også i hver anden af de andre weekender i løbet af foråret) osv. Modsat er det bare fantastisk at have TID sammen med dem jeg elsker og behøver mest. Og hvor er børnene bare nemme når vi er omkring dem hele dagen og kan tilpasse vores planer efter dem. Hvor er det fantastisk og opfyldende at se på alle de glade børneøjne, få så mange kram og kys – at kunne være nok for dem, fordi vi er her begge to.

Hjemmeferier er slemt undervurderede har jeg fundet ud af:)

Reklamer

2 thoughts on “Vores perfekte påske

  1. Hej Maria!

    Hvor skønt at høre=) Jeg kan kun give dig ret – hjemmeferier er guld værd. Vil ikke dele så meget mere, end at vi her har haft 3 1/2 års krise for fuld drøn i en god måneds tid op til påsken. Den lille mand har virkelig været ked og frustreret både hjemme og i børnehaven, og vi syntes, vi havde prøvet alt. I påsken hvor mor og far var hjemme og ikke skulle nå noget, var krisen væk fra dag et, og er endnu kke kommet tilbage.

    Jeg er kun blevet bekræftet i, at det, der altid vinder, når det gælder børn, er nærvær. At give udtryk for at jeg ser dig, jeg hører dig, jeg husker det, du fortæller mig, jeg har overskud til at imødekomme dine behov, før du selv udtrykker dem og jeg nyder at være sammen med dig.

    Jeg skylder vist stadig et svar på et andet tidligere blogindlæg, men det kommer, når der lige bliver overskud.

    Knus

    • Ej det kender jeg bare godt! Omsorg, nærvær og kontakt det er bare svar på så mange baby og børneproblemer her hjemme også.

      Lidt i en anden boldgade, men idag sov Lynild kun 3 kvarter til middag ift. de 3,5 timer han plejer snuppe. Han har været i gæstedagpleje de sidste to dage, hvorfor jeg henter ham tidligt så han kan sove hjemme. Og han var bare ulykkelig da han vågnede. To ting virkede: at lege udenfor med mor eller at sidde i bæreselen. Håber jeg har fået fyldt så meget omsorg på ham at han kan overskue to dage mere i gæstedagpleje… (på dét ene punkt vinder vuggestue, der er ingen gæstedagpleje):):)

      Men lykke til med 3,5 års krisen de næste uger, håber den blev overvundet helt af en uges nærvær:)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s