Den engelske version af bibelverset Ef. 6:4 er: And you, fathers, do not provoke your children to wrath, but bring them up in the training and admonition of the Lord.
Den første del af denne sætning synes jeg er særlig spændende, fordi den bringer fokus på noget jeg sjældent hører/læser i børneopdragelses sammenhænge; en opfordring til at man som forældre ikke provokerer/opildner ens ungers vrede. I vores søgen på en måde hvorpå vi kunne slukke en 2 årig skrige/synge stemme der nød at akkompagnere de fleste måltider, prøvede vi at bruge sætningen “det er ikke hyggeligt” og så bære twilight ind på hendes værelse/op i Lynilds seng. Vores ønske var at hun skulle forstå at når vi sagde vores sætning, så skulle hun stoppe og samtidig markere at det er vigtigt at have respekt for andre mennesker når man var i samme rum. Men resultatet blev at vi havde en datter der røg fra 0-100 i vrede på få sekunder mens vi bar hende ind på værelset; og så brugte vi de næste 5-10 minutter på at få hende ned igen. Vi tændte hendes vrede.
Og det er jo ikke fordi det i sig selv er et kæmpe problem – det er bare ikke noget der gør noget godt for vores relation og det er ikke effektivt i forhold til at lære hende noget, hvilket jo netop er vores ønske. Så vi droppede teknikken og fandt på noget andet der hjælper meget bedre på en selvstændig lille 2-årig herhjemme. Vi kommenterer fortsat “det er ikke hyggeligt når du skriger så højt ude i køkkenet, men på værelset må du skrige så meget du vil; vil du selv gå derind eller skal jeg hjælpe dig?”. Denne sætning gør til gengæld underværker. Hun går stolt som en pave ind og skråler på værelset og kommer gerne tilbage og spiser færdigt eller hygger med os andre.
PandekageMor 