Mor siger “NEJ” – om at opdrage mine tumlinge i praksis (vejen ud af en konflikt)

Sidste jul ønskede jeg mig én ting. Ellers dvs at der stod flere ønsker på min ønskeseddel, men der var én ting som jeg virkelig gerne ville eje. En dvd om forældreskab af udsatte børn, særligt adoptivbørn og plejebørn. Dvden er lavet på TCU af David Cross og Karyn Purvis, som jeg virkelig synes arbejder på en interessant måde med netop disse børn.

Nu er det jo ikke sådan at en forældreskabs ”metode/stil” designet til udsatte børn ikke også kan bruges eller tænkes ind i almindelige former for forældreskab. Jeg betragter det mere som en alternativ måde at tænke om forældreskab, som giver mig nogle andre redskaber og som i højere grad værner om relationen end de mere klassiske opdragelses metoder.

En biting som videoen belyste var hvordan børn ind imellem selv giver os vejen ud. Vel at mærke ikke for at slippe for en re-do men for at genetablere den positive kontakt.

Efter en hyggelig dag på besøg hos nogle venner for cirka en måned siden, var det tid til at smutte hjem. Twilight var blevet forberedt i god tid men da hun blev spurgt om hun selv, eller vi skulle give hende jakken på gik hun i baglås. Vi prøvede så godt vi kunne at manøvrere os gennem konflikten, men til sidst konkluderede jeg at “hvis du ikke vil selv, så gør mor det” (den er endestationen i valgmuligheder herhjemme:)). Hun var på vej mod at gå i flitsbue, men spurgte så pludselig “vil du bære mig ud til bilen?”. Selvfølgelig fik hun en positiv respons på det spørgsmål. Hun havde tonset rundt hele dagen, så om jeg så skulle gå to gange så vil jeg med glæde vise hende den extra omsorg at bære hende (med al det kram, kys og kontakt som det indeholder) ud til bilen. Og derefter kunne jeg hjælpe hende i jakken uden det midste.

Siden da har jeg øvet mig i at være opmærksom på hvordan Twilight giver hints til at genoprette kontakten/den gode stemning under eller lige efter en konflikt/time-in. Eksempelvis beder hun ofte om en krammer som noget af det første når vi sætter os i sengen til en time-in. Og jeg forestiller mig mentalt hvordan hun bedst kan lære hvad jeg ønsker at lære hende, når vi har god kontakt og hun oplever sig tryg og elsket (og ikke har en rasende mor der vil belære hende). Det lykkes ikke hver gang, nogengange er jeg for meget i det røde felt til at bemærke hendes forsøg – men jeg øver mig:)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s