Mor siger “NEJ” – om at opdrage mine tumlinge (1)

Vi har haft hund – en rigtig aktiv, social og dominerende en af slagsen. Jeg brungte meget lang tid på at undersøge de forskellige hunderacer og kan stadig idag, 5 år senere kategorisere de fleste hunde jeg møder. Grunden til at vi valgte netop Manfred, var at hans race skulle være meget “golderretriever” agtig. For dem der ikke kender noget til hunde, kan jeg tilføje at goldens er meget familievenlige hunde, de er middel aktive, milde i temperament og fungerer godt i mange sammenhænge.

Manfred levede mildest talt ikke op til det signalement. Nu havde vi ham også kun 2 år, men hans nuværende ejer, der entusiastisk har sendt os billeder og mails de sidste 3 år fortæller at han efterhånden er ved at være mere rolig, hvilket kun bekræfter mig i at vi gjorde det rigtige da vi solgte ham 14 dage efter Twilights fødsel.

Når det er sagt, er jeg fortsat overbevist om at det er en af de bedste ting vi har gjort som par, at få og opdrage en hund sammen, inden vi fik børn sammen. Jeg har ikke mange hobbys, men når jeg har én, som eksempelvis “at have hund”, går jeg op i det med liv og sjæl (hvilket nok også definerer hvorfor jeg ikke har mange på samme tid). Jeg undersøger alt, googler google tyndt og ender med at være mit eget lille leksikon på området. Nørdet!? – I know!! Denne coctail gjorde at vi fik en masse gode snakke om opdragelse af den kære lille Manfred. Vi gik til training med ham da han var bette hos de mest hunde-pædagogiske trænere jeg nogensinde har mødt. Og vi krydrede selv de opdragelses principper vi lærte med en del andre – for han var jo bare en hund, og en god hund skal være lydig, hvis du spørger os.

Vi jokede dengang omkring hvordan vi ville opdrage vores børn engang. Omkring den her “millitær skole” af en børneflok, der skulle have den mest vel-korrigerede adfærd og at de i det hele taget bare skulle “gøre som vi siger” (lydighed lydighed lydighed).

Og så kom twilight.

Og det er så her jeg mister al respekt fra halvdelen af dem der læser dette indlæg;)

Twilight ændrede min opfattelse af babyer, fra at være hyggelige krammebamser, til at være små mennesker, med masser af personlighed og behov, der ind imellem langt overgår min forælder-lyst og hygge-putte-behov. Efter 9 måneder hvor vi havde øvet os på at læse hendes signaler, møde hendes behov og stimulere hende fysisk og socialt begyndte hun, fordi hun nu kunne komme omkring og lave ulykker, at have behov for at vi også hæmmede hendes adfærd.

Vi fandt hurtigt ud af at vores, den skønneste, glade, sociale datter med gåpåmod ud over det sædvanlige, også var et barn der havde uld i ørerne når hendes forældre sagde fra. Jeg husker at jeg prøvede at rynke øjenbrynene og sige “nej” med den dybe stemme, med den kontante stemme og så prøvede jeg at sige det lidt højt -> og SÅ begyndte hun at græde. Og det var jo ikke meningen.

Jeg var totalt blank. Helt ærligt. Hun var 10-11 måneder. Kun en Baby. Og hun var overalt og i alt. Og så forstod hun ikke når jeg høfligt bad hende lade være.

Dette var nok det andet T-kryds for mig som forælder. Det første var da jeg stod med en grædende baby i armene og jeg skulle vælge om jeg ville bruge “trøste-metoden” eller “skrig-dig-okay-igen” metoden. Du kan læse om mine overvejelser omkring det her, hvis det har interesse. I det andet T-kryds var det straks sværere for mig at vælge.

Dette er en del af en serie. Læs del 2 her og 3 her.

Advertisements

4 thoughts on “Mor siger “NEJ” – om at opdrage mine tumlinge (1)

  1. Åh, hvor kan jeg genkende det. Øh… Han hører ikke efter, og jeg bad ham endda pænt om at lade være?!
    Desværre kan jeg ikke læse din del 2 og 3, fordi jeg bliver bedt om at logge ind i wordpress?

    • Hej Anne. Ja, Mande gjorde mig også opmærksom på det. Det er fordi de andre indlæg ikke er plubliceret endnu (jeg skriver lidt på forhånd for at undgå alt for lang tid mellem indlægene). Men jeg har vedhæftet dem til hinanden alligevel – synes jeg var så smart og forudseende – men kan godt se nu at det nok ikke er det smarteste…. Men fortsættelse følger i løbet af de nærmeste dage;)

  2. Pingback: Mor siger “NEJ” – om at opdrage mine tumlinge (2) | PandekageMor

  3. Pingback: Mor siger “NEJ” – om at opdrage mine tumlinge (3) | PandekageMor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s