Glemte børn

Jeg læste i en fagbog idag og faldt pludselig over et emne som jeg fornyligt havde læst en blog-post omkring. En blog-post som jeg på én gang havde lyst til at glemme, tænkte var lidt overdramatiseret og blev rigtig berørt af at læse. Og stakkels du – for nu poster jeg en lignende blogpost her. (Nu er du advaret)

Jeg læste i Lars Smiths bog fra 2009 omkring tilknytning. Han beskriver i et afsnit de Romænske børnehjem. I 1990 blev der, som de fleste nok er bekendt med, åbnet op til øst europa hvorefter der gik billeder verden over af de skrækkelige forhold på de øst europæiske børnehjem. Det Smith videre beskrev var hvordan man i øst europa havde en så stor tillid til central kontrol og myndighedernes evne til at erstatte familien, at mange børn voksede op på institutioner, nogle bare i hverdagen og nogen fuld tid, hvis forældrene ikke kunne tage sig godt nok af dem.

Institutionerne var delt op efter alder og i mindre enheder. En enkelt plejer ville ofte have mellem 10 og 20 børn at tage sig af, hvorfor de sjældent kom ud og oftest tilbragte deres tid i deres tremmeseng de første år af deres liv. Når børnene var mellem 3 og 4 år blev de undersøgt af en børnelæge samt psykolog og vurderet til at tilhøre en af to grupper. Den ene gruppe var de fysisk og udviklingsmæssigt normale eller svagt retarderede der blev anbragt på institutioner under undervisningsministeriet. Den anden gruppe var de  børn der ansås for at være betydeligt skadede i udviklingsmæssig eller fysisk forstand og disse blev anbragt på neuropsykiatriske institutioner under sundhedsministeriet, hvor omsorgen var elendig. I Rumænien var der i 1997 35.000 børn på undervisningsministeriets institutioner og 47.000 børn på sundhedsministeriets institutioner.

Smith beskriver hvordan mange af børnene på sundhedsministeriets institutioner er blevet anbragt på børnehjem tidligt og derefter fejldiagnostiseret som mental retarderede. Børnenes liv på disse institutioner er langt hårdere end på de pædagogiske institutioner. Ofte er der 40-60 børn pr plejer, chokerende høj forekomst af HIV og hepatitis-B-virus og 80% af børnene havde tegn på at det syndrom der kaldes moderligdeprivation (at være frataget beskyttelse og kærlig omsorg fra en tilknytningsperson – hvilket giver sig til kende i helt særlige adfærdsformer). Smith afslutter med at skrive at disse forhold tragisk nok ikke i synderlig grad er blevet forbedret.

Jeg har længe fulgt en blog skrevet af en mor til to piger med downs (+5 andre) adopteret fra Rumænien. At læse hendes blog har givet mig et indblik i hvad det vil sige at blive forflyttet til en af sundhedsministeriets institutioner. Hun har hentet sine døtre på disse institutioner og beskriver hvordan børnene ligger i deres tremmesenge dopet af sløvende medicin, fejlernærede og uden anden kontakt til voksne end den de fik ved bleskift og madning. De fleste af disse børn dør inden de bliver teenagere. Den ene af hendes døtre har “trøstet/stimuleret” sig selv ved at banke hovedet ind i tremmesengens kant flere timer hver dag, hvorfor hendes hår efter to år stadig ikke vil vokse frem det sted der engang bare var ét stort sår.

Hvor er det bare det mest skræmmende i verden at dette er skæbnen for rigtige menneskebørn, som dem jeg har kysset godnat på deres små hoveder her til aften. Ærlig talt kan jeg ikke rigtig finde ud af hvordan jeg overhovedet skal kunne takle denne form for information. Men nu har jeg så valgt at dele den videre. Hvis du har lyst til at se disse ellers så fortabte børns skæbne, hvis de kommer til en kærlig familie og får den medicinske hjælpe de har behov for, så kan du se mere her.

Reklamer

One thought on “Glemte børn

  1. Jeg har det sådan at én ting er, at vi som forældre kan svigte vores børn, og at man som forælder må give fortabt overfor opgaven med at magte et barn. Men at vi som samfund overser børn, deres behov og deres omsorg – det er simpelthen det værste! Og det gælder både vores danske samfund, når børn ikke bliver flyttet fra familier med svære problemer og vores internationale samfund, når vi ikke hjælper med ressourcer og viden til dem, der har en stor byrde af børn, der skal sørges for!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s