At få penge for kærlighed

Jeg hørte en kvinde for en tid siden der åbenhjertigt gav udtryk for, at hvis man hjælper nogen, fordi det er ens profession, så hjælper det ikke vedkommende alligevel, fordi de ved, at man kun gør det fordi man får penge for det. Det har jeg tænkt en del på siden, for jeg er da sikker på at der er noget om det.

Man mener at det også er et af de fænomener der spiller ind på at der er så stor forskel på udbyttet af plejefamilier vs. adoptivfamilier. Sammenligner man børn der har været på samme institution, hvor nogle bliver adopteret, nogle kommer i pleje, nogle bliver på institutionen og nogle bliver hjembragt, så er der nærmest ingen forskel i forhold til udvikling, på børnene der kommer hjem og de der bliver på institutionen, kun lille forskel på dem der bliver på institutionen og de der kommer i plejefamilier, men væsentlig forskel på adoptivbørnene og resten af gruppen.

Dette kan der jo være mange årsager til, ikke mindst at det er de mest velfungerende børn der bliver bortadopteret, samt at adoptivbørnene ved at deres situation er stabil, hvor plejefamilien altid har mulighed for at “opsige samarbejdet”. Men derudover er der også den økonomiske faktor. At plejefamilierne bliver betalt for deres arbejde. Hvor stor denne betydning er og hvor meget det variere fra familie til familie, er der nok ikke endeligt svar på. Ikke desto mindre vil jeg gå ud fra at der er stor forskel på de plejefamilier der i medierne bliver fremstillet fordi deres “pleje familie fabrik” bliver beskyldt for at børnene vantrives, og de familier som tager et extra barn eller to ind, fordi de har kærlighed og hjerterum som de gerne vil dele ud af.

Jeg læser en blog med en amerikansk kvinde (igen igen) som for et år siden adopterede to piger i 5 års alderen fra Rumænien. De har begge downs. Efter hun har tilbragt et år hjemme med børnene, har familien brug for penge og hun har i Januar taget noget aftenskole og derefter skrev hun en post omkring hendes oplevelse af at være på et plejehjem. Hun beskriver hvordan hun i lang tid har begravet sig i “faderens hjerte for de faderløse” og hvordan hun pludselig fik øje på enken – enken der er efterladt alene på et plejehjem, som har ondt i krop og sjæl, er hjælpeløs og som sjældent får besøg.

Ud over at det er gribende at høre hendes hjerte synes jeg det er fantastisk at læse hendes beskrivelse af hvordan hun oplever at kunne give elske og give kærlighed til dette menneske, som hun ellers ikke kender. Det slog mig hvorfor vi ikke opmuntrer hinanden til at gøre, hver en ting vi gør, i kærlighed – frem for at tage modet fra hinanden ved at konstatere at “det man får penge for” ikke tæller?

Min mor har været social og sundheds assistent i mange år. Jeg har fulgt og hentet hende på arbejdet utallige gange. Jeg har set hende tale med og holde om mange ældre mennesker. Jeg har set alle de brød hun bagte til gamle Peter, fordi han så godt kunne lide hjemmebagt brød, og kørt med hende ud når hun har afleveret det. Jeg har set hende stoppe et par gamle uldstrømper der tilhørte de gamle og i det hele taget gøre så mange ting “som vi ikke skal snakke højt om” fordi det må man i virkeligheden ikke. Men hun gjorde det fordi hun havde hjerte for de her mennesker. Ikke mindst ham der var så senil og som flere gange var voldelig og slog hendes briller i stykker. Hvem siger at man ikke kan ligge sit hjerte i sit arbejde og hvem siger at man ikke kan mærke forskellen?

Det er det samme med dagplejemødrene her i byen. Der er nogen der passer børn, og så er der nogen der elsker børn. Jeg snakkede med Twilights gæstedagplejemor i sidste uge. Hun smilede og sagde at hvis det ikke er dagplejebørn hun har huset fuld af, så er det hele nabolagets børn eller børnebørnene. Og jeg er slet ikke i tvivl om at det er sandt. Det stråler ud af hende at hun er vild med børnene – og børnene elsker hende.

Det er jo det der er så fantastisk ved os mennesker, vores evne til relation. Til at mærke hinanden, mærke hinandens følelser. Vi kan mærke når vi er elsket, ikke fordi vi får det at vide, ikke kun fordi vi gør kærlige ting for hinanden, men fordi vi kan se det i hinandens øjne. Fordi vi kender følelsen og oplevelsen af “at elske” i os selv, kan vi genkende den i andre. Mine tanker går derfor på; hvordan kan jeg modtage og have kærlighed til de mennesker jeg møder? Også dem som ikke umiddelbart appelerer til mig… Og det synes jeg er et godt spørgsmål;)

Advertisements

One thought on “At få penge for kærlighed

  1. Et rigtig godt spørgsmål. Måske kan man ikke altid.
    Men jeg tror, du har fat i det rigtige med forskellen mellem de, der gør en forskel og de, der ikke gør selvom begge får penge for det: Det handler om indstillingen bag og kærligheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s