Forkølet barn

Så lykkes det for os igen. At komme på ferie med forkølede unger. Twilight var under hendes første vinter i dagpleje den vildeste snotunge, og lillebror følger tæt i hendes fodspor. De er ellers ikke meget syge, men det der snot, det når vi knap at komme af med, før det kommer igen. SUK.

Men hvad i alverden gør man så når man har det mest snottede barn, der hoster sig igennem en lur og generelt slet ikke får en god nok søvn til at komme sig, eller være hyggelig at være i selskab med? Her kommer mine bedste tips (og hvis du har flere så tilføj dem gerne som en kommentar).

Vandet snot i gode mængder ledsaget af diverse andre klassiske forkølelsessymptomer:

  • Vi løfter den ene ende af barnets seng, så det ligger med hovedet højt. Her er tykke psykologibøger helt fantastiske, men jeg tænker at andre varianter også kan fungere;) Helt konkret ligger vi bare bøgerne under sengens ben – hvilket også kan gøres midt om natten, hvis barnet ikke kan sove for snot. Kunsten er, at hvis sengen er løftet for højt, så vender barnet sig om, så det handler om at finde nogle bøger der er helt perfekte, mellem 5 og 7 cm tykke ville jeg sige.
  • Uldundertøj. Fatter ikke hvordan familier kan leve uden uldundertøj til de mindste. Vi er ihverttilfælde store fans:)

Sejt snot (evt. med kulør), der giver hostende, hakkende børn der ikke kan få luft:

  • Saltvandsopløsning til at putte i næsen for at løsne sejt slim og snot. Det virker fantastisk når de bare hoster og hakker uden resultat. I starten købte vi det i små impuller, men nu laver vi det bare selv og bruger en lille 2,5 ml sprøjte til at sprøjte et par dråber i begge næsebor. Saltvandsopløsning man køber har en salt-værdi på mellem 0,1% og 0,9% – jeg prøver at ramme i den nedre ende for at passe på de små slimhinder. Helt praktisk så koger vi vandet tilsætter en minimal mængde salt og bruger det når det har stuetemperatur. Vi holder barnets hovede mens vi putter et par dråber i hvert næsebor.
  • Snotsugeren har været uundværlig mens de var små. Dermed ikke sagt at den var særlig elsket af børnene. Synes dog at Twilight vænnede sig til det, så vi efterhånden kunne “suge hende” uden hun sagde noget til det.
  • Sidst har vi “overgivet” os til løg-trikket med ganske fine resultater synes vi. Skær et løg i tynde både, fordel det på en tallerken og placer det i børnenes soveværelse mens de sover. Det stinker af løg dagen efter, men vores har sovet væsentligt bedre end de gjorde uden. Mande var også igang med at overveje om man kunne lave en version til barnevognen når nu man var igang;)

Tør hoste der bare bliver ved og ved og ved:

  • Mig bekendt så skal man helst ikke bruge hostesaft til børn. Fandt dog under desperat søgning en læges råd om at koge honning til de små under 1 år og ellers bare bruge ukogt honning til at “smørre” de små halse med. Det råd har vi brugt meget, da børnene også reagere positivt på at få en lille honningsut når de storhoster midt om natten eller i barnevognen. (yes – den kloge læser bemærker at det ikke er godt for tænderne – I know). Til de helt små koger man et par skefulde i en gryde i små 5 minutter for at lade det afkøle inden brug. Det bliver nærmest sirupsagtigt i konsistens og vi har i perioder haft en lille beholder med kogt honning til hostende nætter.

Sidst skal nævnes kæmpe mængder af omsorg. Der kan da umuligt været noget mere vigtigt end kærlighed og omsorg når baby er skidt (eller bare lidt forkølet). Herhjemme bruger vi bæreslen, som Lynild praktisk talt “flytter op i” når hans imunforsvar er svækket, så sidder han der som en lille abeunge i 15 min. intervaller så ofte som han har lyst i løbet af dagen (og det kan moderen godt lide). Fordelen ved småsyge unger må bestemt være at det er lig med puttesyge unger – så selvom det er træls og ikke mindst ærgeligt når nu man er på ferie, så prøver jeg på at nyde de mange extra kram og snot-kys.

Advertisements

6 thoughts on “Forkølet barn

    • Hej Anne. Tak for din kommentar.
      Dejligt at vide jeg ikke er den eneste der bryder tandlægens anbefalinger når det er værst…
      Den med løgene er jo bare et husmorråd, men jeg tænker at det virker slimløsende. Lisom når man skærer dem, så løber både øjne og næse jo i vand… Hørte et hollandsk husmor råd med løg. De skærer løg i strimler, putter farin sammen med det og lader det stå natten over. De to ting giver en saft de bruger som hostesaft til børn. Jeg tænker at det må være det samme princip, bare tilsat farin så børnene vil drikke det…

  1. FIne råd, men jeg vil dog lige gøre dig opmærksom på følgende (fra Sundhedsstyrelsen):
    Honning
    Honning frarådes til børn under 1 år på grund af risiko for spædbarnsbutolisme. Honning kan indeholde bakteriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn, der ernæres af mælk, kan opformeres og danne det toksin, som giver sygdommen. Spædbarnsbotulisme er en alvorlig lidelse, som bør undgås. Den viser sig ved slaphed, dårlig suttekraft og vejrtræknings-bevær.

    Dette kan i værste fald føre til langvarige indlæggelser.

    Mvh Trine

    • Tak for din kommentar Trine Rosa:) Synes det er en fin pointe at honning frarådes til børn under et år, hvilket jeg tænker også er baggrunden for at lægen anbefalede at koge honningen før brug… Men jeg er ikke læge, så jeg skal ikke selv gøre mig klog på det:)
      Mvh. Maria

  2. gode råd 🙂 – har faktisk lige stillet en skål løg under sønnens seng da han hoster MEGET, og indtil videre så har det virket.

    Sjovt det med Uldundertøjet, jeg har aldrig brugt Uldundertøj eller uldtøj generelt til mine unger. Havde nogle uldbodyer til ungerne da de var bette (tvillinger), men fik dem aldrig brugt. Men sådan er vi så forskellige

    🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s