At skrive speciale (1)

Yes – så er det kalenderen jeg kommer tilbage til igen. Vi er gode venner, for den hjælper mig til at have styr på det hele. I forhold til specialeskrivning havde vi, kalenderen og jeg en ganske fornuftig plan. Feburar skulle der arbejdes igennem. I marts skulle de første par uger bruges på at køre Twilight ind i børnehaven.

I December og Januar har jeg hentet børnene til middag, for at de kunne sove hjemme. Tirsdag den 31/1 var så den første dag i år hvor de skulle sove der. Tidlig morgen bliver vi ringet op fordi vores elskede dagplejemor, Bendte, er blevet indlagt med kold lungebetændelse. Vores børn har aldrig tidligere været i gæstedagpleje i længere tid af gangen. Desuden havde Lynild aldrig været afsted alene. Lidt vildt, men Lynild på 18 måneder havde ikke tilbragt så meget som 5 min. af sit liv uden en af sine nærmeste familiemedlemmer ved sin side. Det blev der hurtigt lavet om på.

De første to uger af feburar er derfor gået med at aflevere børnene to forskellige steder om morgenen og hente dem to forskellige steder igen til middag, en proces der tager omkring en time hver gang. I praksis har det reduceret min arbejdstid mellem 2,5 og 3 timer pr. dag, da jeg også har en Twilight der skal op fra lur allerede kl. 14. Hmpf. Nu er Bendte raskmeldt igen fra mandag, men vi har ferie i næste uge. Og selvom det ville være mest fornuftigt at droppe det, eller slæbe arbejdet med, så er det bare helt ubærligt når vi endelig har ferie sammen efter et efterår hvor Mande har arbejdet usansynligt meget og en juleferie hvor vi kun knap nåede at se hinanden i øjnene inden den var slut… Allerede i Marts kan jeg forvente to “tynde” uger rent arbejdsmæssigt igen – pyyyy… Lidt stressende, gad vide om sådan et speciale kan skrive sig selv?

Heldigvis har vi glade unger, og det er jo hele formålet med at give dem mere tid hjemme. I min verden fungerer det sådan at hvis jeg udfordre mine unger med aktiviteter/nye spændende oplevelser/lange dage hos Bendte, så ser jeg mig selv som buffer i den anden ende, som giver extra omsorg, nærvær og forudsigelighed herhjemme. Det fungerer perfekt for børnene, der ikke har klynket ét klynk, men istedet er begejstrerede over at prøve noget nyt. De er begge kommet til dagplejemødre de kender og er trygge ved (fordelen ved at bo i en lille by), begge dagplejemødre har dessuden hund, hvilket er et pluds over alle andre når man hedder tumling-Iversen. For specialet fungerer det ikke så godt.

Men hvad – det er jo kun et speciale. Der er jo lisom vigtigere ting i denne verden:)

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s