Den gode hustru (2)

Da jeg den anden dag faldt over en anmeldelse af bogen du ser i billedet foroven, kom jeg igen til at tænke på denne opdeling af mødeklubben. Jeg overvejede hvad der egentlig var mit problem med denne holdning; at den gode hustru vier sit liv til at gå hjemme og sørge for mand og børn. Og kom frem til at mit problem grundlæggende er, at jeg ikke er enige i at Guds kald til kvinden absolut er at gå hjemme.

Jeg har for mange år siden læst bogen Captivating af John og Stasi Eldredge. Egentlig er det meget begrænset hvad mit personlige udbytte var, men der var én ting som har haft betydning af min forståelse af mig selv som hustru og kvinde. De skriver ud fra dette skriftsted: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.« (1.mos 2:18), om betydningen af ordet “hjælper“. Dette et skriftsted der ofte bliver brugt som det hovedslående argument for at kvinden er mandens “medhjælp”, der skal gå derhjemme og ordne alt det praktiske og børnene, mens han passer kaldet eller karrieren.

When God creates Eve, he calls her an ezer kenegdo (her oversat med hjælper). Hebrew scoolar Robert Alter, who has spent year translating the book of Genesis, says that this phrase is “notoriously difficult to translate”. The various attempts we have in English are “helper” or “companion” or the notorious “help meet”. Why are theese translations so incredibly wimpy, boring, flat… dissapointing? What is a help meet anyway? What little girl dances throug the house singing “one day I shall be a help meet?”. Compannion? A dog can be a companion. Helper? Sounds like hamburger Helper. Alter is getting closer when he translate it “sustanier beside him”. The word Ezer is only used twenty other places in the old testament. And in every other instance the person being surscribed is God himself, when you need him to come through for you desperately. (6 eksempler på i hvilke sammenhænge begrebet er brugt). Most of the contexts are life and death, by the way, and God is your only hope. Your ezer. If he is not beside you… you are ded. A better translation therefore of ezer would be “lifesaver”. Kenegdo means alongside, or opposite to, a counterpart.

Videre argumentere de for at vi ikke er kaldet til et trygt liv for os selv – derfor har vi brug for at Gud er vores ezer. De slutter afsnittet af med at skrive:

Eve is essential. She has an irreplaceable role to play. And so you´ll see that women are endowed with fierce devotion, an ability to suffer great hardships, a vision to make the world a better place.

Det jeg kan lide ved dette afsnit er at de graver et spadestik dybere og arbejder med oprindelsen af det begreb eller ord som der er spundet så mange teorier om “kvindens rolle” op på. Dertil så elsker jeg at de ikke placerer kvinden, hverken foran kødgryderne eller i et arbejdsfyldt liv. Istedet arbejder Eldredge med hjertet – det opdager man når man læser bogen. Deres øjne hviler på hjertet, på at genoprette og føre os nær vores frelser, ikke give os en liste af pligter.

Vigtigst er det indholdsmæssige, at begrebet “hjælper” ikke betyder hushjælp, homemaker eller børnepasser. Begrebet er relateret til relationen med Manden, ikke til en bestemt kvinderolle som man død og pine skal udfylde. Denne tanke sætter mig fri, fri til at være den jeg føler mig kaldet til at være. Fri til at arbejde med og ikke kun være tilskuer til mandens opgave. Fri til at være en person i mig selv, og ikke kun ”den bedre (selvopofrende) halvdel”.

Læg mærke til hvad jeg har gjort indtil nu; jeg har vraget ét (bibelfunderet) teoretisk perspektiv på hvad “den gode hustru” er, fremfor et andet (bibelfunderet) teoretisk perspektiv.

Det jeg synes er problematisk er, hvis vi ikke er åbne for eller bevidste om at det vi lever vores liv ud fra er ét teoretisk perspektiv (af mange). Det er ikke det eneste rigtige perspektiv eller sandheden omkring hvad “den gode hustru” er, men et valg man har taget ud fra min overbevisning om hvad der er bedst, mest rigtigt osv. Eksempelvis: når jeg vælger at læse psykologi og få mine børn passet deltid, så er det fordi det er det jeg OPLEVER at Gud opfordrer mig til at gøre. Det er baseret på tro og overbevisning. Når en anden vælger at gå hjemme hos børnene hele dagen og gøre al husarbejdet, så familien kan være samlet når manden kommer hjem, så er det nok fordi det er det de oplever er det rette at gøre. Det er baseret på tro og overbevisning.

Og hvorfor er dette så så vigtigt, at argumentere for at der findes flere perspektiver; der ikke nødvendigvis kan hierakiseres efter hvilke der er de rigtige og hvilke der ikke er? Fordi vores forståelse af vores overbevisning har så stor påvirkning på hvordan vi møder andre mennesker, i dette tilfælde andre mødre. Hvis vi regner med, at jeg har ret og alle i andre er fejl på den, ja – så kan du nok godt selv se hvor vi ender – og det er ikke kønt;)

Nb. Jeg har bevæget mig på teologisk dybt vand, fordi teologi stadig ikke er mit hovedfelt. Har dog læst et par (eller snart mange) kvindebøger og det slår mig hvordan der er fortalere både for og imod at kvinden må ytre sig, skal gå hjemme osv. Derfor føler jeg mig rimelig sikker i at betragte dette som et af de emner i biblen der er flere perspektiver på – frem for de klassiske læresætninger (frelsen, treenigheden osv.).

Nu har jeg været så arrogant at sætte det hele op, som det giver mening for mig. Men hvad tænker du; er det helt skudt vedsidenaf?

Advertisements

4 thoughts on “Den gode hustru (2)

  1. Spændende. For mig er tanken om, at kvinden skulle være “anden rangs” ift. manden så fjern, at jeg kan synes, den er gammeldags og mærkværdig. Jeg er så heldig at være vokset op i en sammenhæng, hvor kvinder naturligt tog del i alting – også i kirken, hvor jeg som barn havde en kvindelig præst. Jeg havde slet ikke fattet, hvor problematisk dét kan være for nogen. Har dog siden hen mødt velmenende (torske)mænd, der ville bringe mig tilbage på ret køl ved at betvivle mit kald, sunde fornuft og bibelske forståelse.
    Anyways… Jeg tror, du har helt ret i, at opdelingen af mødre præcis er en gentagelse af skolegården. Og så er det en måde at lufte sin egen misundelse/dårlige samvittighed/uforståendhed.
    Jeg tror, at vi hver især er nødt til at træffe valg for os selv og vores familie, som får det hele til at gå op i en højere enhed, og som vi selv kan stå inde for. Nogle gange bli’r det anderledes end vi havde troet eller forventet. Men så længe vi gør, hvad vi kan for at være ærlige overfor os selv, og hele tiden søger at leve i Guds kærlighed, så kan man vel ikke rangdele?

    • Tak for din kommentar Anne:)
      Jeg kan virkelig godt følge dig I at man ikke kan rangdele hvis motivet er ret. Men dog synes jeg netop at det er praksis flere steder; min tro/måde at tro på/gudsdyrkelse er den rigtige (ifølge biblen og den og den og den), ergo er din gudsdyrkelse forkert. Mit problem med dette er nok særligt at det kun skaber mere splittelse i kirkedanmark. Jeg søger ikke enighed kirkerne imellem, bare enhed; at vi kan acceptere, støtte hinanden og samarbejde mod et større mål, på trods af forskelligheder.

  2. Det handler vel også om at nogen (f.eks. mig) oplever at have flere ting Gud har kaldet én til. Og så må man så finde ud af at få det til at fungere i praksis.

    Jeg synes f.eks. man skal passe på med at kalde det “bare at gå hjemme og passe børn”. Som du også skriver om neuropsykologisk udvikling osv så er det en kæmpe opgave at være mor, og man må tage kaldet seriøst. Det er virkelig en vigtig rolle at spille! Og for mange er det at danne et hjem også en tjeneste som mange ud over den umiddelbare familie har glæde af. Det er meningsfuldt at være “home maker” som nogen kalder det.

    Men vi har jo også andre kald. F.eks. er jeg både hustru og mor. Og jeg må finde ud af at forvalte begge kald. Og så mener jeg også, jeg har andre evner at forvalte og andre kald i livet. Jeg skal stå til regnskab for, hvordan jeg har forvaltet det alt sammen. Og især mens ungerne er små er det vigtigt at prioritere dem. Men der er også andre ting, jeg føler jeg skal. Og andre ting jeg har lyst til. Og jeg må indrømme, jeg ville være en sur hustru at komme hjem til, hvis jeg gik hjemme med alle ungerne hver dag – jeg ville ikke du særlig godt til det. Har prøvet i kortere perioder.

    Men ja – vi søger vel alle at finde vores vej i livet. Og vi gør det vist mere stereotypt end Gud havde tiltænkt det.

    Forresten: Jeg blev også virkelig glad for at få begrebet “Ezer Kenegdo” forklaret da jeg læse det første gang. Det åbner en verden i stedet for at putte alt i kasser. Helt fantastisk.

  3. Hej Kirstine.
    Tak for din kommentar!:)
    Kan meget godt følge dine tanker. Har tumlet med dette i længere tid og der kommer et par indlæg ud i løbet af de næste dage, der tager fat i flere af de samme ting som du er inde på, jeg har kaldt dem “caught in the middle”.
    Jeg håber virkelig ikke at jeg nogen steder har skrevet “bare at gå hjemme og passe børn”, for det er virkelig ikke mit syn på det. Jeg betragter helt klart forældreskab som ét af de største ansvar vi har og alle der har tilbragt et par dage hjemme med 2 (små) unger vil også vide at det ikke er noget man bare lige gør:)
    Men ja, det er sjovt som vi har behov for at stereotypisere vores verden og det på trods af at vi ved hvor ubehageligt det føles når andre kategoriserer os i en eller anden boks hvor vi ikke selv synes vi hører hjemme…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s