Set med en andens øjne: Jeg – en mor uden interesse for mad

Når grøden er grøn tager jeg mange billeder - så får min datter nogle dejlige minder om en sund fiberrig barndom. 😉

Dette er det første indlæg skrevet af en gæsteskribent. Kirstine er gift og mor til tre, hun blogger her: http://www.learnerbyheart.com/. Nyd hende:)

For nylig talte jeg med en antropolog der studerede nybagte forældres familiedannelse. Noget af det, der overraskede hende, var hvor tårnhøje standarder mødrene satte for sig selv i forhold til sund og rigtig kost til ungerne. Hun kunne bedst beskrive det som moralsk: Der var nogle helt klare normer om sund mad, økologi, vitaminer, amning, søde sager osv. Jeg kunne kun bekræfte det udfra min egen mødregruppe, hvor der bliver talt meget om (sund) mad. Og om børnetøj. Nuttet-på-den-fede-måde-børnetøj,-der-holder-formen-i-vask velogmærke. Jeg gør dog mit for, at der også bliver talt om andre ting i den mødregruppe – mildest talt.
Jeg tænker nogle gange at mit liv som mor til tre ville være mere lykkeligt, hvis jeg kunne erhverve mig en interesse for tøj og mad. For uanset om jeg gider eller ej går ufattelig meget af dagens tid med én af de to aktiviteter. Især mens ungerne er helt små! Der er altid tøj de er vokset ud af, tøj de mangler, tøj der er beskidt og lånetøj der skal sorteres. Ikke at jeg er træt af at låne og få tøj – bestemt nej. Hvis jeg også skulle bruge en formue på skidtet, ville jeg da først blive træt af det!

Yes - han er klar.

Men jeg kan ikke (og tro mig, jeg har forsøgt) deltage i en samtale på mere end to-tre udvekslinger om børnetøj. Og ej heller om mad. Jo, hvis jeg kan hjælpe en nybagt mor med lidt tips og tricks om, hvordan man springer over hvor gærdet er lavest, så jo. For jeg er en mester i at springe over hvor gærdet er lavest når det gælder mad. Jeg kunne skrive en kogebog og kalde den Mad Hvor Gærdet er Lavest. Men det kommer jeg aldrig til, for jeg synes kogebøger er aldeles uinteressante. Sorry!
Problemet er nok, at jeg bare ikke kan mærke kærligheden strømme, når jeg står over gryderne. Jeg føler ikke jeg gør noget for ungerne, når jeg køber strømper til dem. Og så skyldes det nok også, at jeg slet og ret går op i andre ting. Og det må vel også være legalt. … Ikke? … Please? Jeg kan nemlig godt komme i tvivl om jeg er den såkaldt “dårlige mor”, når jeg ikke går synderligt op i hvad ungerne spiser. Misforstå mig nu ikke, jeg laver mad til dem hver dag – varm mad og hvad har vi. Jeg fylder køleskabet, og der ryger også fisk, fuldkorn og diverse ind. Men hvorfor har jeg behov for at remse disse plus-ord op? Og kunne vi ikke finde andre ting (også) at være moralske omkring, når det gælder vores børn?

Min ældste fotograferet med et ægte stykke frugt. Det ser da vældig sundt ud, ikke?

Hvorfor er der regler om fisk to gange om ugen, men ingen normer for hvor meget børn skal krammes? Hvorfor går vi op i om de får d-dråber, men ikke om de kan sige tak når de får noget, eller undskyld hvis de træder nogen over tæerne? Hvorfor deler vi ikke tips og tricks om, hvad man kan lege med et spædbarn? Og hvorfor mener sundhedsplejersken virkelig det er vigtigt, at de kan spise rugbrød, når de 8 måneder? Vi er det eneste folkefærd på planeten, der spiser det brune hårde brød, og så får vi dårlig samvittighed, hvis vi ikke kan få det i vores babyer? Dårlig samvittighed som i “jeg gør det ikke godt nok og bør forbedre mig”.
Jeg vil ærlig talt hellere udfordre mig selv på, om jeg kan blive bedre til at få min dreng til at fortælle om sin dag i børnehaven, end om jeg kan få orden på vasketøjet. Jeg har for længst givet op med vasketøjet – det vinder – men jeg giver aldrig op med knægten. Jeg vil så gerne vide om han er ked af det eller glad og hvorfor. Og jeg vil hellere snakke børneopdragelse med de andre mødre, for det er jeg meget mere i tvivl om. Hvordan gør man? Og det gør mig så godt at høre andre har haft hårde tider med en to-årig og er kommet igennem det. Og jeg vil så gerne finde ud af, om jeg kan hjælpe mine unger med at lære at lege sammen. Nogen erfaringer?
Jeg har det forresten helt fint med at andre mødre er interesserede i mad – vi har hver vores interesser, og det er dejligt. I min mødregruppe har det helt automatisk indrettet sig sådan, at de andre laver firkanten om til en trekant, når snakken går på mad eller tøj, og imens kan jeg dagdrømme, tjekke min mobil eller skifte min baby. Når emnet er uddebateret kan jeg hoppe ind i snakken igen. Det fungerer fint og jeg er glad for min mødregruppe. Men jeg tænker nogle gange, der må gå andre mødre rundt og købe færdigretter i smug, for der er virkelig mange af dem i supermarkedet, og de må da sælge nogen af dem 😉
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s