Bibellæsning på børneplan

Vores fantastiske børnebibel som jeg vil anbefale til enhver. Hvem vil ikke gerne have at børnene på eget initiativ tager biblen frem og beder os læse højt?

Igår da klokken var 14 hentede jeg Twilight fra barnevognen. “Åhhh” hvor jeg nyder at hente et varmt lille barn der stadig er søvndrukken, med bamse under armen og sut i munden. Vi sad og puttede lidt i gyngestolen og læste i børnebiblen. Først læste vi historien om den fortabte søn (Twilight: den med pengene) og bagefter bad hun mig læse “den med plaster” (den barmhjertige samaritaner), det er nemlig hendes ynglings bibelhistorie. Sidst snakkede vi om at hjælpe andre, ud fra en fælles oplevelse vi har haft. Vi prøvede også at synge sangene der passede til, men moderen kunne desværre ikke huske melodien:/ ups..

Senere på dagen opstod en situation hvor Lynild havde brug for hjælp og jeg kunne trække historien frem. Twilight forstod hurtig min pointe og hjalp. At arbejde sådan: først lære børnene en “grundregel”/princip, gennem en enkelt sætning og derefter bruge den sætning i en sammenhæng; “kan du huske at det er meningen at vi skal hjælpe hinanden, lisom i historien med plasteret” eller “herhjemme hjælper vi hinanden, lisom manden med plasteret”, bliver af nogen kaldt at arbejde med scripts.

At arbejde med scripts overfor børn er vildt genialt synes jeg. Jeg fik en dvd i julegave om trust-based parenting, fra TCU (Texas kristne universitet) som blandt andet handler om dette. Man kan indarbejde scripts når det går godt og alle er glade og så kan man drage nytte af dem, når en situation er tilspidset. Jeg tror mange gør det helt naturligt og finder på deres egne små sætninger. Pointen er at man siger sætningerne en milliard gange så de sidder på rygraden. Scripts er ikke trusler eller straf, scripts er små formuleringer af værdier som vi lever efter. Vi har nogle stykker herhjemme: “Vi slår ikke hinanden” (“sparker” kan tilføjes), “Prøv at spørge pænt”, “Kan du sige det med dine ord?”, “li så stille” og “vi hjælper hinanden”. Andre muligheder kunne være “prøv at spørge respektfuldt”, “lyt og gør som mor siger” og “spørg om lov først”.

Mange af de værdier vi har, måske specielt hvis vi er kristne familier, er bibelfunderet. Bibelen rummer jo både deciderede regler og så en masse leveforskrifter som er tiltænkt til at guide os til et velfungerende liv. Jeg synes det er fedt at man overfor børnene kan gøre biblen relevant ved at sammenkæde bibelhistorier med de scripts vi bruger. På den måde bliver biblen indkorporeret i hverdagen, i vores forståelse, værdier og sprog. Og det bliver naturligt for børnene at relatere sig selv til hvad der står i biblen.

Den anden dag læste jeg denne: http://www.thebettermom.com/2012/01/leading-our-children-with-the-truth-of-gods-word/ En kvinde fortæller her om hvordan vi kan lede og lære vores børn gennem biblen. Hun fremhæver til sidst hvordan det kan have en kontra effekt hvis vi i for høj grad bruger biblen som “disciplinerings værktøj” (der findes opdragelsesmetoder der gør stor brug af dette). Men vi kommer alle til kort overfor Guds ord og vi har alle brug for nåde. Hun skriver: “If we only use the Bible to show our children how they’ve wronged God or wronged us, they will most likely never want to pull it out for themselves. They will only view it as a big book of condemnation. Who would ever want to open a book like that?”

Advertisements

3 thoughts on “Bibellæsning på børneplan

  1. He he – kom lige i tanke om den her. Min søn på 4 var en dag i sit eksistentielle hjørne og sagde: “Det er Gud der har lavet reglerne.”
    “Mmm” sagde jeg, og forberedte mig på en samtale om godt og ondt, rigtigt og forkert.
    “Det er også ham der har bestemt hvilke numre husene skal have.”
    (Det var så her jeg blev lidt mundlam. Skulle jeg forklare at det bestemte de på kommunen eller???)

    Nå, men jeg bruger sjældent Bibelen som argument for hvorfor man “ikke må noget” overfor ungerne. Forstået på den måde, at jeg ikke vil begrænse forklaringen til “Det står i Bibelen.” Nok fordi jeg selv forstår Guds bud ved at forstå dem: Hvorfor siger Gud, jeg skal lade være med at lyve? Hvorfor er det bedst kun at have sex med den man er gift med? osv. Og en måde at forklare mange af “reglerne” overfor børn er at forklare, at det ødelægger vores relationer med hinanden og med Gud. Det giver god mening synes jeg – især fordi vi jo med vores relation til ungerne er rollemodeller for deres relation til Gud.

    Altså – “Man må ikke sige noget, der ikke passer.” – “Hvorfor?” – “Fordi så kan vi jo ikke vide, hvad der er sket, og så er det svært at stole på hinanden. Og vi vil så gerne kunne stole på hinanden. Så hvis du siger noget, der ikke passer, så bliver mor og far kede af det.” Man kan sagtens forklare, at det også gør Gud ked af det. Det har en konsekvens for vores relation.

    Historier og bibelhistorier som eksempler gør det bare endnu bedre. Håber at kunne gribe chancen, når der er en historie de bliver grebet af.

    • Tak for din kommentar.
      Ja, det handler virkelig om at gribe en chance når den er der:) Utroligt hvor meget man kan forklare selv ret små børn. Kan huske jeg så en mor sige til sin 2,5 årige datter, i en situation med en masse fine kager på et bord, “kan du huske hvad vi snakkede om, med at tage hensyn?”. Jeg synes det er et fint eksempel på hvordan man kan arbejde med at guide og lære sine børn acceptabel adfærd, fremfor kun at korrigere uacceptabel adfærd.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s