Jeg vågnede op efter jul, som en anden person

Det lyder måske lidt voldsomt, men det var næsten sådan det føltes. Det var faktisk ret deprimerende, tungt – som om der var noget der manglede. Først brugte jeg et par dage på at have det skidt, så et par dage på at tænke på hvad det handlede om. Lynild var syg et par dage hvor jeg fik lov at bruge mange timer med ham på maven (i bæreselen), lisom vi har gjort det ufatteligt mange timer det første halvandet år af hans liv; og SÅ fattede jeg hvad der havde ændret sig.

Lynild begyndte at gå i december måned. Han begyndte ikke at gå ved langsomt at tage flere og flere skridt og over flere uger blive mere og mere gående. Han rejste sig bare en aften og derefter gik han (næsten). Siden da er det ufatteligt hvor lidt jeg har fået lov at gå rundt med ham på maven, mest er det bare 5 minutter et par gange om ugen. Den ændring har vendt nogle ting på hovedet for mig. Det er 3,5 år siden jeg blev gravid første gang, jeg blev indhyldet i “babyrus” og har været det mere eller mindre til efter jul. Pludselig har jeg ikke længere en baby der har behov for konstant omsorg og som helst bare vil krammes i mine arme. Nu har jeg istedet to små børn, der på egne ben, synes at det vigtigste i livet er at udforske verden. Jo, jeg er selvfølgelig deres trygge base, som de vender tilbage til. Men de har godt nok ikke meget brug for den…

Jeg er ikke en mor-maskine, heldigvis ikke. Jeg er liså involveret i relationen med mine børn, som de er. Jeg ligger hele mit hjerte i min relation til dem og de påvirker og berører mig dybt. Så selvfølgelig bliver jeg påvirket når jeg efter 3,5 år i “babyrus” skal vende tilbage til virkeligheden. Men det er sundt, det er rigtigt og det er godt.

Jeg føler at jeg kan “se” og tænke igen. Jeg føler jeg er fri. Og pludselig helt alene.

Det jeg glæder mig mest til er at kunne “se” Jesus igen. Lad os bare sige at det at blive mor har vendt 100% op og ned på mit Gudsliv, for det er ikke en overdrivelse. “Jamen har du da ikke bedt” – “Jo, det har jeg. Jeg har delt mit hjerte og mine frustrationer med Gud, men det er ingen hemmelighed at det mest har handlet om de små”. “Jamen, har du ikke læst i biblen?” – “Jo, lidt – ind imellem. Men pludselig handlede den kun om forældreskab og kærlighed”.

Så jeg glæder mig til at finde Jesus igen og at kunne skimte “det store billede”, at have nød for mennesker der ikke er mine egne, af hjertet at bede for noget der ikke relaterer sig til “os”.

Velkommen verden – jeg er tilbage. Og mon jeg ikke snart er klar til at snakke om emner der ikke relaterer sig til mor-verdenen også:)

Advertisements

2 thoughts on “Jeg vågnede op efter jul, som en anden person

  1. Pingback: Caught in the middle (2) | PandekageMor

  2. Pingback: Ud over navlen | PandekageMor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s